Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - C. Lambek: Vor Tids historiske Tankegange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indledning: til Kritiken over vor Tids historiske Tankegange 136
imens løber Begivenhedernes Traad os af Hænde. Vi ender vel
med at blive aandelige Baglængsgængere.
Den aandelige Baglængsgang har sine Forsvarere. Man
anfører, at vore indvundne Erfaringer jo da skal udnyttés. De skal
vel saa. Men skulde vi ikke ogsaa tænke over, hvad denne
Benyttelse koster os, og om den ikke kan drives for vidt? Hvordan
bygger vort Liv sig op, hvordan sætter vi os Maal, paa Basis af
hvilke Tanker har vore smaa og store Handlinger
Retningsbestemmelse, hvordan foregaar vor Tankevækst, vor aandelige Sanken i
Lade? Med Forbigaaelse af nogle faa Tilfælde og nogle faa
Omraader er Svaret evig og altid det samme: abstrakte Erindringer
er vor Basis. Naar man skal benytte Erfaringer, maa man
abstrahere dem. Alt Arbejde imod Maal er nødvendigvis Operationer
ud fra Abstraktioner. Al Handlen paa Grundlag af Omtanke er
nødvendigvis abstrakt Stilen. Al bevidst aandelig Sanken i Lade
er Udfyldning af abstrakte Tankerammer. Hvad betyder det?
Hvad betyder det, at vort Fremadliv er et abstrakt1) Fremadliv?
Det betyder intet mindre end en systematisk Tilbagetrængning af
alt umiddelbart Liv og al umiddelbar Individualitetsdannelse. Det
betyder Udmagring af Handlekraft og af Produktion ud fra
Impulser. Det betyder, at vi har en Syndflod af Teorier, som vi
ikke kan praktisere. Det betyder endelig Vantrivsel af alle de
Ting, der ifølge deres Natur ikke kan dannes abstrakt, men kun
gennem en af al Tænkning uforstyrret Opsummering af
Øjebliksstemninger og umiddelbare Reaktioner. Jeg tænker paa saadanne
Ting som Venskab, Kærlighed, Taknemmelighed, Godhed, Ærlighed,
Retfærdighedssans, alt, hvad der skal Naturudvikling til, alle de
store Stemningsbaggrunde, som er naturdannede Helheder. Hvor
er ikke disse Ting i det store og hele sammenmakkede ad teoretisk
Vej hos os! Det vil sige forlorne.
Endelig en Ting til, som med vor nuværende Psykologi ikke
er til at bevise, men som man vanskelig kan nære Tvivl om. Alle
disse abstrakte Tankebevægelser, dette, at vore Tingsforestillinger
køres rundt og atter rundt i vor Hjerne, sammenplantes paa saa
mange Maader, forekommer i en utrolig Mængde forskellige
Sammenhæng, snart abstraherede (d. v. s. forfladede) paa én Maade,
’) Jeg maa dog tilføje den Bemærkning, at der gives flere, højst forskellige
Arter af Abstraktioner; ikke alle fortjener ublid Omtale fra æstetisk
Synspunkt. Men desværre er det umuligt i en Haandevending at skelne mellem
værdifulde og skadelige Arter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>