Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - A. B. Drachmann: En ny Bog om Kristendommens Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristendommens Væsen
153
som Messias og lagt Vægt paa denne Forestilling; men han
erklærer samtidig begge Dele for historisk betingede Forestillinger,
der har haft overordentlig Betydning for at skaffe Evangeliet
Indgang i den Kres, for hvilken det først blev forkyndt, men som
ikke, saaledes som Resten, har blivende Gyldighed, særlig heller
ikke Gyldighed for os. En saadan Sondring lader sig aabenbart
ikke foretage, med mindre man paa Forhaand sidder inde med
Kriterier paa, hvad der er ren Religion og hvad ikke, Kriterier,
som ikke er hentede fra Evangeliet selv. Efler Harnacks hele
Fremgangsmaade nødes man til at antage, at han gaar ud fra
et naturligt Begreb om Religion og ikke fra et aabenbaret.
Hvorledes dette Begreb er beskaffent, oplyser Harnack os
intetsteds direkte om; han afslaar endog (S. 7) at gaa ind paa
dette Spørgsmaal. Men lejlighedsvis kommer han dog til at nævne
visse Kriterier paa det religiøse: det indeholder intet statutarisk
eller partikularistisk; det henvender sig til Menneskene som
Mennesker; det er derfor tidløst, uafhængigt af Kulturens skiftende
Standpunkt. Alle disse Bestemmelser er virkelig væsentlige for
Begrebet naturlig Religion, som det almindelig opfattes, og deres
Brug hos H. bekræfter vor Antagelse, at han gaar ud fra et
saadant Begreb; det er bl. a. i Henhold til dem, at han S. 46
erklærer Jesu Evangelium, set fra en vis Side, for „Religionen selv"
i Modsætning til „positiv Religion". Men de udtømmer ikke
Religionens Væsen; de har Konsekvenser, som Harnack ikke drager,
men som her for det følgendes Skyld maa antydes. De er os
Danske tilvante, fordi de med saa stor Kraft og Klarhed er
fremsatte af S. Kierkegaard; men Kierkegaard erklærer selv, og med
Rette, at han har dem fra Grækerne og særlig fra Sokrates.
Naar den sande Religion, o: det enkelte Menneskes rigtige
Forhold til Tilværelsen som Helhed, skal være naturlig og ikke
overnaturlig (aabenbaret), saa maa den efter Mulighed ligge i
ethvert Menneske som Menneske (jvfr. Harnack S. 6 og 13). Enhver
maa væsentlig set naa den ved sig selv; den kan ikke bibringes
ham udenfra. Alle Mennesker maa religiøst set væsentlig være
stillede Uge, ingen har noget Undtagelsesforhold til det religiøse.
Religionen kan ikke have noget almengyldigt, men kun et
individuelt positivt Indhold; dens almengyldige Bestemmelser er alle
negative, fordi de er Grænsebestemmelser. Disse
Grænsebestemmelser kan udtrykkes direkte og meddeles ligefrem; derimod er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
