Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - A. B. Drachmann: En ny Bog om Kristendommens Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Kristendommens Væsen 156
ogsaa uden for det, kalde dens Væsen. At forfølge dette
Spørgsmaal her, vilde føre for vidt; kun paa ét Punkt havde jeg Lyst til
at gøre opmærksom, fordi det ofte (ogsaa hos Harnack)
fremhæves i delvis falsk Belysning. Kristendommen stillede fra først
af den Fordring til Menneskene, og vel at mærke til ethvert
Menneske uden Forskel: Du skal have min, Kristendommens
Helhedsopfattelse af Tilværelsen. Det er denne Fordring, der som
ligefrem Konsekvens har medført Kætterbaalene, Myrderierne paa
Hedninger, Forfølgelser af Jøder o. s. v. — Ting, som nu alle er
enige om at fordømme. Men i denne Fordring gemmer sig en
anden, som er ægte religiøs og almengyldig, ja er den religiøse
Fordring selv: Du skal have en Helhedsopfattelse af Tilværelsen.
Og denne Fordring er Kristendommen egen; den var aldrig paa
den Maade, med det Eftertryk, med evig Fordømmelse i
Baggrunden, og med den universelle Gyldighed, stillet til Menneskene
før. Her finder man, tror jeg, et lille Stykke af „Kristendommens
Væsen’, og et Stykke, som i alt Fald ikke skriver sig fra Grækerne
(jvfr. Harnack S. 164).
Jeg tror altsaa ikke, at man kan godkende Harnacks Opfattelse
af Jesu Evangelium som væsentlig identisk med den naturlige
Religion. Men hans Bog kan, netop fordi han er saa lidet klar paa
dette Punkt, ogsaa opfattes fra en helt anden Side: som et Forsøg
paa indenfor Aabenbaringstroens Grænser at nærme sig saa meget
som muligt til det naturlige. Fra denne Side set viser Harnacks
Kristendom sig som et betydeligt Fremskridt i Sammenligning
med det, han vender sig imod. Man mærker for det første hos
den store Dogmehistoriker en tydelig Stræben efter at holde sig fri
for Dogmatik. Det er muligt uden Tvang at opfatte Harnacks
Fremstilling som en blot Henvisning til Evangeliet og Vejledning
til at læse det rigtigt, saaledes at det i sidste Instans overlades
til enhver at tage det deraf, han kan bruge, og lade Resten ligge.
H. vilde sikkert vedkende sig dette Standpunkt, der efter hans
Mening er identisk med Protestantismens øverste Grundsætning
(S. 200 f.). Han har personlig den Overbevisning, at der heraf vil
resultere Enighed om, hvad Evangeliets væsentlige Indhold er;
delte staar ham selvfølgelig frit for. Han drager endvidere den
ganske rigtige Konsekvens, at der fra dette Standpunkt strengt
taget ikke kan være Tale om „Kirke1’ i udvortes Forstand; der kan
vel bestaa Organisationer „for Ordenens og Opdragelsens Skyld",
men de kan aldrig blive noget væsentligt Udtryk for det religiøse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
