- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
195

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vilh. Lassen: Stillingen til Militæret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

195 Stillingen til Militæret

ledes som Carl XV tænkte den, med de tre Kroner paa den
svenske Konges Hoved! Sæt, det blev til en rask lille Indmarch i
Danmark! En Stormagts Indmarch i vort Land vilde være for
Danmark, hvad Hjertelammelsen er for Mennesket. For slige
Skæbnens haarde Slag bøjer man Hovedet, og kender kun én
Følelse, Sorgen. Skammen har ingen Plads her. Men en svensk
Indmarch vilde først og fremmest være en Haan, og Skamrødmen
vilde bedække vore Kinder, hvis vi ikke tog Kampen op imod en
saadan Brutalitet, og hvis vi ikke havde noget at tage den op
med. — Eller sæt at Norge sejrede i Kampen. Sæt, det løsrev
sig fra Sverrig, valgte sig en Konge, der, som saa mange Konger
før ham, vilde vinde sit Lands Hengivenhed ved at forøge dets
Omraade. Sæt han lod den norske Flaade gaa til Island for at
bemægtige sig dette gamle, norske Land! Da vilde vi nødig
undvære en dansk Flaade af passende Størrelse. — Men det er
umuligt! Ja lige saa umuligt som selve Krigen * mellem Sverrig og
Norge. Heller ikke mere. Og der er sket de Ting i nyere politisk
Historie, som, faa Aar før de blev til Virkelighed, var mere umulige
end dette.

Ingen dansk Politiker tror paa, at vi slipper for Hær eller
Flaade, saa længe alle andre Stater i Verden har Hær og Flaade.
Men det gælder at finde en Maalestok for det, vi skal have. Saa
længe vi stiller vort Land paa den ene Side over for én eller flere
Stormagter paa den anden Side, saa længe er Forholdet mellem
Maal og Midler for vort Forsvarsvæsen saa fortvivlet, at ethvert
Forslag bliver meningsløst, ja paa Grænsen af det latterlige. Vi
kan først faa Mening i det, naar vi har gjort os det klart, at over
for Stormagterne har vi slet ingen andre Vaaben end Klogskaben
og Varsomheden. Til dem, der synes at det er en ringe Sikkerhed,
er der kun at sige, at bedre gives den ikke for en lille Ståt. —
Vort Militærvæsen har vi kun Brug for og Nytte af, hvis
Forholdene engang formede sig saaledes, at der stilledes det Opgaver,
som det kunde magte. Ingen kan sige, hvilke disse Opgaver kan
blive; men ingen kan benægte, at de mulig kan vise sig, og i saa
Fald vil de rimeligvis komme fra en Kant, hvor vi mindst drømmer
om det. Da vort Militærvæsen i alle Fald kun i et meget
begrænset Antal Tilfælde kan yde os Sikkerhed og værne os mod
Ydmygelse, bør det heller aldrig spille nogen Førsterolle i vort
Samfund. Det er et subsidiært Hjælpemiddel i visse Tilfælde af
bestemt begrænset Art; mindst af alt er det et Universalmiddel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free