Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Nikodemus’ Skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Nikodemus’ Skriftemaal
hørte dem snakke om deres Skøjteløben og Balforelskelser.
Allerede dengang vansmægtede noget i mig, midt i det gode,
forstandige, dygtige Forældrehjem. – Der var en Præstegaard paa
Landet, som vi Børn af og til kom i, og fra hvilken jeg hver
Gang vendte hjem i en sært forvirret, sødt smertefuld Stemning,
som jeg var Uger om at vinde mig tilbage igen fra. Hjemme hos
os lød der aldrig en Tone, men derude var alle Stuerne, hele Livet
som spundne ind i et Slør af bløde, dæmpede Klavertoner. Altid
var der Sang og Dans, unge Piger og en Luft af Erotik derude.
Jeg var kejtet og umulig til baade Sang og Dans og Fjas, og led.
som kun en löaarig Skoledreng kan lide. Men jeg var syg om
Hjertet Uger efter, elverskudt af Tusmørkemusikken og de blege,
Ivshaarede unge Piger.
Men saa kom Studenteraarene; jeg klemte paa Juraen, var
ivrigt Medlem af „Studentersamfundet", ivrig „Politik"læser, helt
oppe i „Sager". At jeg forelskede og forlovede mig kort efter
Eksamen, skød sig foreløbig blot ind i mit Liv som en løsreven
Episode; det føltes af mig næsten, som noget af et Væddemaal
med mig selv, som et indre, skjult Instinkt, der for en Gangs
Skyld brød igennem mit bevidste Selv og kommanderede tørt uden
at give Grunde. Indtil videre gjorde Forlovelsen lidet Afbræk
hverken i mit brogede Interesseliv eller i min ærgerrige
Fremad-stræben. Og jeg vandt mig da ogsaa hurtig en Position baade i
den juridiske Ståt og i den offentlige politiske Debat.
Nu først — nu da jeg er bleven Sarnfundsstøtte og Ægtemand
og Fader, nu kommer det ret over mig. Efter alt det bevægede
Hjerneliv i Ord og Ideer, al den anspændte Fart for stramme
Tøjler kommer der nu Stunder, da jeg falder sammen i en
grundende Dvælen — som om et Indre-jeg, der aldrig har faaet Lov
før at komme frem for Tanketummelen og Forjagetheden, nu stille
skyder frem i mig, da de andre er bleven trætte. Og har der før
været noget, der ligesom vansmægtede og skreg i mig, saa er
Jordbunden nu endelig bleven saa sprukken af Tørke i mig, at
virkelig Dybets Kilder engang selv borer sig Vej til Luft.
Først og fremmest er det vel Hjemmet og Børnene, som
tøer op i En. Det hørte jo ogsaa engang til mit Program, at
alle de smaa Reder skulde sløjfes, hvori Menneskene klinede sig
sammen og lukkede sig inde med Mage og Yngel, og at al
Vane-lunheden og Smaaligheden skulde udluftes og aabnes til fælles-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
