- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
251

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - K. Søeborg: Audiatur et altera pars

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Audiatur et altera pars

251

how very unladylike! Men saadan er hun virkelig! O, Moderjord,
i din Omgang med Mennesker bør du lægge dig efter Studiet af
Knigge! Du har undertiden nogle Maader at være paa, saa Gud
maa sig forbarme; saadanne Utidigheder f. Eks. som Jordskælv og
vulkanske Udbrud er virkelig ikke passende! — Eller kender du
maaske en højere Lov end Kulturens? —

At bebrejde Kunstneren, at han har gjort den fra Ideens Side
overmenneskelige Skikkelse noget større, end Skikkelserne i hendes
Skød, synes virkelig urimeligt. Hvorledes skulde Forholdet ellers
nogenlunde anskueligt udtrykkes ? At der intetsteds skulde findes Præcedens
herfor i Kunstens Historie, lyder lidt overraskende. Man kan jo
blot t. Eks. se paa Nilguden i Vatikanet, og der er fuldt op af
Eksempler, lige fra de ægyptiske og assyriske Relieffer, hvor
Sejrherrens Overmagt er udtrykt ved, at hans Fjender i smaa bitte
Skikkelser er hobet sammen under hans ødelæggende Haand, som
med ét Slag rammer dem alle. Men for øvrigt, saadanne
Forskrifter og Reglementer er jo lidt akademiagtige, og det er ganske
pudsigt, at man kan begejstres over Rodins Balzac, hvor dog
Staven er brudt over al tilvant Forestilling om Form og Middel,
mens man i det nærværende Arbejde kritiserer Moder Jords Fingre
ud fra et Akademiforberedelsesklasse-Synspunkt. Det minder om
Berlingske Tidendes mangeaarige Gladstone-Sympatier og store
Kærlighed til — udenlandsk — Frisind.

Hvad Sindings Produktion som Helhed angaar, da er den vel
ikke mere uangribelig, end Menneskeværk er. Der har været Ting,
som ikke var holdt i Tone rigtig. Dette kan vel siges om
Daabsengelen med den lovlig stærke Armbevægelse — jeg har
kun set Skitsen dertil. Men Barbarkvinden, der bærer sin
saarede Søn bort fra Kampen, er da et saa djærvt og kunstnerisk
renlivet Stykke Skulptur, som man kan forlange, og den fangne Moder
er en meget fuldkommen og indtagende plastisk Komposition. For
dem, der holder af en minutiøs, yderlig omhyggelig gennemført
Modellering, er der jo Ansigtet og Hænderne paa Slægtens ældste,
som staar skaaret i Træ i Glyptoteket.

Men alle disse hans egne Arbejder viser, sammenlignet med
Moder Jord, at Sinding er naaet til større aandelig Magt nu og
videre Syn.

Det er bleven bebrejdet Kunstneren, at han undertiden lader
sine Statuer „dreje op paa Maskine efter Dukkemodeller". Det
bør siges, at dette er en meget lidet vel overvejet Indvending. Den

17’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free