Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - K. Søeborg: Audiatur et altera pars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Audiatur et altera pars
253
foreningen, indeholdt hver paa sin særegne Maade en Foijættelse.
Heller ikke maa man underkende Bonnesens Talent, selv om man
over for dette endnu savner egentlig Tryghed, eller Rudolf Tegners,
foreløbig meget problematiske. Dog alt dette er jo kun Løfter,
Spirer, muligvis til stor Kunst. —–
Kan nogen virkelig for Alvor undre sig over, at det danske
Publikum er dybt utilfredsstillet af en Skulptur, hvis Skaberevne
og aandelige Sekraft og Medmenneskelighed betegnes ved Vilh.
Bissens nydelige „Pottemagerske", Saabyes „Susanne" og Brandstrups
nok saa ærlige og fine, men sandt for Dyden ikke meget betydelige
Portrætkunst, ved al denne Jævnhed, der vil triumfere, naar Sinding
angribes?
Der er lige saa langt imellem denne pæne Habilitet, og hvad
Menneskehjertet (Publikum bestaar jo af Mennesker) mer og
mindre bevidst og med mer og mindre Styrke attraar i Kunst, som
der er imellem Rytterstatuen i Esbjerg og Andrea Verrocchios
Colleoni, af hvilken vi herhjemme har en fortræffelig
Bronceafstøb-ning i Michaélis’s pompøse Vers:
I Venezias Smøgelabyrint
staar han høj, staar han stejl
paa sin knejsende Plint.
Han er langt fra de gyngende Vover.
Han rider som Torden paa Tage
og Kirkerne tramper han over.
Han staar rejst i de bærende Bøjler.
Med det yderste Led af sin Finger
han Gangeren tøjler.
Det behøver slet ikke at have været lutter Pjank, der har
drevet Folk — drevet dem faareflokkevis — ud at se paa Moder
Jord. Denne Foragt for „Publikum" er altfor hyppig kun en
sjælelig Manierisme, som er meget udbredt blandt Kunstnere,
for hvem den virkelig rummer en Fare, som en indefter og om
sig asdende Goldhed.
Det forekommer mig, at der netop er en velgørende
Overensstemmelse mellem hin Kaar ing af Sindings Kunst og saa den
Kendsgerning, at Bjørnson, Ibsen og Holger Drachmann er de
Forfattere, som Folk læser om og om igen.
Knud Søeborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
