- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
277

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - R. Gram: Revision af Straffeloven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

277 Revision af Straffeloven



paa Trods af Lovens udtrykkelige Ord tager sig selv Forlov og
frifinder, fordi Bevæggrunden til Forbrydelsen gør denne saa
forholdsvis lidet strafværdig. Man er ligefrem nødt til at have
saadanne Ventilbestemmelser, hvis man ikke vil risikere, at den af en
veltalende Defensors Ord grebne Jury skal sprænge Loven.

Vor Straffelov lider videre af den skæbnesvangre Fejl, at den
i mange Tilfælde anvender Straffe, som alle maa indrømme er
ganske uforholdsmæssig strenge. Naturligvis vilde Indførelsen af
den betingede Straffedom bøde noget herpaa, men man maa dog
ikke tro, at hermed var alt i saa Henseende, som det skulde være.
Nej, langtfra. Jeg skal her søge at paa vise dette m. H. t.
forskellige Bestemmelser i Straffeloven, som har Strafferammer af en
ganske uforholdsmæssig Strenghed. Jeg nævnede ovenfor
Blod-skamsparagrafferne og skal nu nævne dem igen i denne
Sammenhæng. Selv om man nemlig mener — hvad jeg altsaa gør — at
man vedvarende bør have Straffebestemmelser for Blodskam i visse
Tilfælde, er det i al Fald hævet over enhver Tvivl, at de
Straffe-satser, vi her har, gaar langt "ud over alle rimelige Grænser. Naar
saaledes vor Straffelov straffer den Fader, der staar i kønsligt
Forhold til sin Datter, med mindst 4 Aars Forbedringshusarbejde, og
ikke hjemler nogen som helst Adgang til at gaa lavere ned med
Straffen, selv om der foreligger nok saa formildende
Omstændigheder, saa er dette en Bestemmelse, til hvilken der kun i de
færreste Lande findes noget tilsvarende. Vi herhjemme er ikke alene
blandt de ivrigste til at strække Blodskamsforbrydelsens Begreb
saa vidt som muligt, men vi er ogsaa i første Række, naar det
gælder Straffens Strenghed. Det er saaledes ganske belærende at
se, at det norske Udkast for det her nævnte Tilfælde har en
Minimumsstraf af 1 Aars Fængsel, og at Minimum efler den tyske
Straffelov er 1 Aars Tugthusarbejde. Imidlertid hører
Blodskams-forbrydelsen jo heller ikke herhjemme til de almindelige Forbrydelser

— hvad man maaske kunde fristes til at slutte af den Bidskhed,
hvormed Straffeloven farer ud efter alt, hvad der hedder Blodskam

— og da den oftest foreligger under alt andet end særlig
formildende Omstændigheder, bliver det maaske ikke i saa overordentlig
mange Tilfælde, at man her vil føie Savnet af en Minimumsstraf,
der naa’r tilbørligt langt ned i Straffenes Række. Af vidtrækkende
Betydning er det derimod, at vore Straffebestemmelser for de aller
hyppigst forekommende Forbrydelser, nemlig Tyverier, er ganske
urimelige og i Virkeligheden ganske inhumane. Vor Straffelovs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free