Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Chr. Collin: Religion som Livsbetingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
Religionen som Livsbetingelse 286
vendig Krise. Tusinder og atter Tusinder af sandhedssøgende
Menneskers Løsrivelse fra den gamle Tro er et af Symptomerne paa,
at den er bleven for snæver for en voksende ydre og indre
Erfaring.
Det forekommer mig klart, at Nutidens religiøst sindede
Mennesker, hvad enten de er Præster eller Lægfolk, har et dobbelt
Ansvar. Ikke blot Ansvaret for, at noget af det levedygtige og
livsgavnlige i den store gamle Religion gaar tabt gennem ligefremt
Frafald; men ogsaa Ansvaret for, at det hele lidt efler lidt kan
gaa tabt gennem Mangel paa Fornyelse.
Lad os tænke os en Bro, hvoraf en Bys Forsyning med
enkelte Livsfornødenheder afhænger. Paa to Maader kan Broen
ødelægges. Enten derved at den voldsomt afbrydes, eller derved, at
den ikke stadig efterses og fornyes. Sæt nu, at de, som bor i Byen,
deler sig væsentlig i to Partier. Det ene Parti mener, at Broen
er raadden og fuldstændig ubrugelig, men at man godt kan klare
sig uden nogen Bro paa dette Sted. Man maa vænne sig til at
leve uden den Tilførsel, man før fik fra den Kant.
Menneskenaturen kan jo vænne sig til at undvære, hvad der i lang Tid
har været anset for et nødvendigt Behov. Det andet Parti mener,
at Broen er uundværlig, og at vi derfor maa tro, at den er solid
nok. Selvopholdelsesdriften -tilsiger os at tro det. Men begge
Parter er enige om, at Broen ikke kan ombygges i nogen
nævneværdig Grad. Den er bygget saa langt tilbage i Tiden, at man
ikke længer ved, hvordan en slig Ting bygges.
Paa den Maade bidrager begge Partier til, at Broen ødelægges.
Udsigterne for Religionen synes ikke at være lyse ved Indtrædelsen
i det nye Aarhundrede.
Og dog repræsenterer begge disse yderliggaaende Partier
tilsammen et Fremskridt fra den religiøse Status for hundrede Aar
siden, da man var ivrig i Færd med at flikke paa den gamle Tro
ved Hjælp af en rationalistisk Om tydning. Noget har vi dog lært
i Løbet af det forløbne Aarhundrede, nemlig, at det ikke nytter at
reparere den omtalte Bro ved noget Slags Flikverk. Dertil er den
altfor helstøbt. Man reparerer ikke et Mesterværk. Deisme og
Rationalisme, Unitarianisme og den engelske „bred-kirkelige" Bevægelse
kan have gjort Nytte i deres Tid. Men den gamle Tro er ganske
sikkert et altfor organisk Hele til at dens Mangler skulde kunne
istandsættes stykkevis. Deri har Nutidens ortodokse Teologer
utvivlsomt Ret. Og her mener jeg, er Forklaringen til, at saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
