Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Chr. Collin: Religion som Livsbetingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
Religionen som Livsbetingelse 292
med Virkeligheden; omtrent som vor Barndoms Eventyr blegner
i Lyset fra den moderne Videnskabs Eventyr.
Man taler saa meget om Fortidens Overtro. Ak nej,
Menneskenes Tro og Drømme vil nok altid være underlegne under, hvad
Virkeligheden gemmer i sit Skød. Og en af Videnskaben opdraget
Menneskehed vil, mener jeg, komme til at tro endnu langt større
om Verdens Fremtid end nogen af de gamle Haabets Forkyndere.
Nutiden trænger til større Tro og følgelig større religiøs Fantasi end
nogen foregaaende Tid.
Vor Kultur har i mange Aarhundreder baaret Korset i sit Mærke.
Og det kristne Kors synes at være en Omdannelse og Fornyelse
af et endnu langt ældre religiøst Symbol, Hjulet eller Tegnet for
Solvognen, Solen som den store livgivende Magt. Men dette gamle
Mærke synes ikke at kunne holdes oppe længere ved egen Hjælp.
Videnskaben er i Færd med at komme Religionen til Hjælp. Selve
den mest abstrakte Videnskabs Tegn for det ukendte er som et
nedfaldet Kors, halvt støttet til Jorden og halvt stræbende opad.
Ved dette Tegn skal vi atter sejre. De Folk, som tror paa det
ukendte, har Udsigt til at sejre i Livets Kappestrid. Er det ikke
selve Ungdommens Mærke? Ikke den visse Løn, ikke den trygge
Assurance, men Troen paa det vinkende ukendte, de eventyrlige
Muligheder. Et nyt Amerika for al ungdommelig Livstro.
Troen paa det kosmiske Fremskridt er imidlertid ikke blot en
Tro paa Fremtiden. Det er først og fremmest en Tro paa de
nulevende Kræfter. En Forvisning om, at der er ideelle Kræfter i
Naturen, klarest aabenbarede i Menneskenes Natur. Al den
heroisk opofrende Menneskekærlighed og Higen efter
Fuldkommenhed, som for alle Tider er historisk aabenbaret hos
Kristendommens Stifter og hans ægte Disciple gennem atten Hundrede Aar,
er en overmaade vigtig Del af Kendsgerningernes Aabenbaring af
det guddommelige i Naturen. Men denne Aabenbaring begyndte
længe før Kristi Tid, længe før Abraham og Moses. Den begyndte
før Menneskene blev til, i Dyrenes Kærlighed til deres smaa.
Kanske i Planternes ubevidste Omsorg for de nye Spirer. I alle
levende Væseners Higen efter at vokse og udfolde deres Kræfter.
I selve Livets Drift og i Kampen for Livet, — som jo aldeles ikke
var brutal, saa længe man ikke havde nogen Følelse af at tilføje
andre Smerte.
Ingen Positivisme eller Agnosticisme kan komme bort fra den
Kendsgerning, at Naturkræfterne paa vor Klode i noget saadant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
