Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - M. Galschiøt: Afrikanderpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afrikanderpolitik 321
Resten af Parlamentet (53 Medlemmer), der fuldt ud billigede
Regeringens Politik. Til syvende og sidst erklærede Schreiner, at
Kapstaten vilde holde sig neutral, hvorfor det vel var tvivlsomt,
om den engelske Regering kunde benytte Statens Baner til
Troppe-forsendelser. Milner svarede kort, at Kapstaden kunde holde sig
neutral, hvis den vilde, men Banerne benyttede Regeringen.
Den fredelige Forhandlings Form var mislykkedes for
Afrikanderpolitiken ; nu havde den kun Krigen tilbage. Men
Afrikander-førerne gik til den med samme tillidsfulde Fornemmelse af
Overlegenhed og samme fantastiske Forhaabninger, som de havde haft
under den diplomatiske Forhandling. De var jo glimrende
forberedte, de forholdsvis faa engelske Tropper, der var i Sydafrika,
skulde de snart faa Bugt med, og de skulde naa Søen, inden
Forstærkning kunde ankomme. Kap-Hollænderne vilde rejse sig i
Tusendvis, hvor Boererne kom frem, og saa — de politiske
Forviklinger, der vilde opstaa i Europa. Hvad Reitz ventede sig af
dem, lod han komme til Orde i et Interview, offenliggjort i „Eclio
de Paris": Frankrig og Rusland havde aldrig haft bedre Lejlighed
til at gøre det af med en ubehagelig Fjende. Hvis Frankrig ikke
hævnede sig nu, var det en Forbrydelse, Bevis paa Nationens
tiltagende Opløsning; nu var Øjeblikket der til at fordrive
Englænderne fra Ægypten. Og Rusland; det laa jo i Ruslands
Interesse at anstifte Oprør i Indien o. s. v.
Hvilke bitre Skuffelser blev ikke det hele til! Efter et
kortvarigt Fremstød med overmodige Proklamationer, Anneksioner og
Konfiskationer — Tilbagetog over hele Linien, Nederlag,
Kapitulationer og Flugt. De civile Afrikander-Førere forsvandt ud af
Landet; kun Steyn gik til Hæren. Reitz og Smuts, der straks ved
Krigens Udbrud havde faaet en Udvisning af Uitlanders sat i
Scene, en hjerteløs Forjagelse af over 20,000 Mænd, Kvinder og
Bern alene fra Johannesburg, endte deres Ledelse af Landets
Velfærd med inden deres Afrejse fra Pretoria i de sidste Dage af Maj
1900 at beordre Johannesburg Minernes Ødelæggelse. Det var
Hævnen, en lumpen Hævn, over deres sejrende Fjender. Men ikke
engang den lykkedes. Den besindige Boerer-Kornmandant i
Johannesburg, Dr. Krause, arresterede de af Smuts udsendte Minører,
og Dagen efter besatte Lord Roberts Staden.
Med denne mislykkede Bedrift fik Separatist-Afrikandernes
overmodige og dumdristige Politik sin passende Afslutning.
M. Galschiøt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
