Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Adolf Hansen: Bernard Shaws Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernard Shaws Skuespil 378
Paavirkning gennem Tænkningen; — og sikkert medfører den første
Art Paavirkning mere blot Overfladerøre end den sidste. At
imidlertid Kvindebevægelsen i England i hvert Fald til Dels har
samlet sig om Ibsens Navn, derom har man et morsomt, noget
satirisk Vidnesbyrd netop i et af Shaws Stykker, The Philanderer
(„Kurmageren"), der, trods en ret kaotisk Psykologi, vil faa nogen
Betydning som Dokument, hvis Ibsens Indflydelse paa engelsk
Aandsliv en Gang skal skildres. Shaw fremstiller her bl. a. Livet
i en moderne engelsk Klub, „Ibsen-Klubben", hvor Betingelsen for
Optagelse er: for Mænds Vedkommende, at de ikke er mandige,
for Kvinders, at de ikke er kvindelige, — en Bestemmelse, bag
hvis absurde Groteskhed der skjuler sig et Udfald mod det gængse
Mands- og Kvindeideal. I Klubbens Læseværelse staar en Buste
af Ibsen, omgivet med prangende Indskrifter af Titlerne paa hans
Skuespil. Denne Buste danner paa en helt symbolsk Maade
ligesom Stykkets Centrum. I Sceneanvisningerne hedder det: til højre
for Ibsen, til venstre for Ibsen; og Busten selv vækker de
voldsomste og forskelligste Følelser hos Personerne. Damerne sidder
ved Kaminen og tilbeder den, og en af dem, en ilter lille
atten-aars Ibsen-Beundrer, tilkaster den Fingerkys og kalder den fortrolig
for „gode gamle Henrik" (good old Henrik). Derimod er Herrernes
Forhold til den køligere: en truer ad den med knyttet Haand
og føler sig stærkt fristet til at give den et ordentlig Rap over
Næsen med Ildrageren.
III
Der synes i Bernard Shaw at være Stof til en fortræffelig
Sceneinstruktør. Han ser Betoningsnuancernes vidtrækkende
Betydning for Gengivelsen af Sjælelivets Stemninger og Forestillinger.
Han beklager, at vi mangler tekniske Midler til i almindelig Bogtryk
at angive f. Eks. de mangfoldige Maader, hvorpaa et Ja og et Nej
kan siges, men forstaar i øvrigt i sine Skuespil ved nøjagtige
Anvisninger at udnytte alt i Retning af Betoning, Gestus, stumt Spil og
lign. for at opnaa Klarhed og Liv i en Scene. Nu har han, som
dét synes paa Grundlag af denne særlige Evne, dannet sig en Art
dramatisk Teori, hvis Gennemførelse i hans Skuespil leder ham til
den Paastand, at der i disse er gjort et Forsøg paa at indføre en
helt ny Kunstart. Det nye skulde bestaa i, at Forfatteren leverede
en ganske anderledes vidtgaaende psykologisk Kommentar til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
