Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - H. Kidde: Menneskens Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskens Søn
391
guldprydet Sadel, sad en ung Kvinde foroverbøjet og stirrede
forventningsfuld paa dem. Hendes lange, sorte Haar hang løst
ned over den rige Dragt og den halvt blottede Barm. En rød
Anemonekrans brændte om hendes Pande.
Jesus saa paa Ynglingen: „Er det mig, du søger?"
„Ja, Mester, og jeg har søgt dig længe," han mødte bedende
hans Blik.
„Hvad vil du mig da?"
„Mester, hvad skal jeg gøre for at vinde dit Behag og arve
det evige Liv?"
„Jesus stod og fulgte med Øjnene et irgrønt Firben, som
vimsede over Stien.
„Kender du ikke Budene?"
„Jo — og dem har jeg holdt fra min Ungdom af."
Jesus smilte: „Har du?"
Saa rettede han sig hurtigt:
„Nuvel — saa kast din Silkekaabe, sælg al dit Gods og følg
mig."
Ynglingen veg et Skridt tilbage:
„Mester?"
Jesus stirrede ud over Søen til de hinsides Bjærge.
„Forlad al din Lyst, tag dit Kors og følg mig."
Ynglingen svøbte frysende Kappen om Skulderen.
„Har du intet andet at sige mig?" hviskede han.
Jesus satte Foden haardt i Jorden: „Nej!"
Ynglingen bøjede Hovedet, vendte sig om og gik langsomt
tilbage til den unge Kvinde. Hun rettede sig i Sadlen og skød
smilende Haaret fra Kinderne.
Men Jesus gik hastigt videre ad Stien; dér, hvor den drejede
om bag Klippen, standsede han et Øjeblik og saa tilbage.
Ynglingen stod endnu ved Æslet; den unge Kvinde havde
lagt sin slanke, nøgne Arm om hans Hals og hviskede ham i
Øret. Anemonekransen havde hun bundet ham om Panden.
Saa gik Jesus.
Men alt som han kom fremad, blev hans Gang langsommere
og langsommere, tilsidst standsede han helt, med Hænderne støttet
paa den vinranke-groede Klippevold, der løb langs Stien som en
Brystning over det svimlende Dyb.
Ubevægelig blev han staaende og stirrede ned over den
lyse-blaa Sø, hvor en Vrimmel af hvide Sejl fløj hen med glitrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
