Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - H. Kidde: Menneskens Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskens Søn
395
Taaber, hvorledes du lod handle mod vore Børn, vi Mødre i
Betlehem, du, en Gud, lod din Fader ihjelslaa vore uskyldige Børn, for
at du kunde frelses, og du kunde leve! Ud af Landet rømmede
din Fader og Moder med dig; men os lod du blive tilbage som
Mordernes Rov! Nej, ti dog! saa ti dog! hvad tror du, jeg bryder
mig om din Fred, om dit Paradis? Fred hos dig, som myrdede
mine Børn, Paradis hos dig! Nej, giv mig mine Børn igen! mine
to eneste Børn, giv mig dem! giv mig dem!"
Hun tav aandeløs, rystende over alle Lemmer og strøg den
gule Fraade fra den tandløse Mund.
Alle Øjne stirrede paa Jesus.
Han stod sammensunken, med bøjet Hoved, hans Læber
dirrede.
Fugleskyggerne svippede hen over Sletten, Aaen strømmede.
Et Barn græd højlydt af Angst.
„Herre —–!" udbrød Simon skærende.
JOSEF OG NIKODEMUS
Josef og Nikodemus kom oppe fra Jesu Grav.
Det var Nat, og stille og svalt.
Deres sandalklædte Fødder og lange Kapper gled lydløst hen
over de græsgroede Gange, der snoede sig ned gennem Haven oppe
fra Klippen, hvor den forfulgte havde fundet Ly.
De gik i Skygge under de låve Oliven I ræer, men neden for
dem laa Haven klart belyst af den stærke Paaskemaane. Her
oppe fra Mørket saa de kun det blaanende Løvhav ned mod den
hvide Mur, bag den stod en Vagt af høje, sorte Cypresser. Midt
i Haven hævede en enlig Palme over de lavere Træers brede
Skærme sin hængende Krone paa den tynde, bøjede Stamme.
Nu drejede Gangen, og Jerusalem laa for deres Øjne. De
standsede bråt med Blikket fæstet paa Byen.
Midt ude i Maaneskinnet, tindrende hvid som en Stad af
Marmor og Is, laa den bag sine Mure mod Oliebjergets mørke
Baggrund. Øverst over Tagene knejsede Templets aabne
Søjlehaller.
Slribet af Palmers og Taarnes Skygger hvilede den i stille
Søvn. Opfyldt af store Stene, golde og graa, løftede Skrænterne
rundt om den hellige Stad op i Maanelyset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
