- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
405

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - W. Sørensen: Vor Stenalders Tvedeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

405 Vor Stenalders Tvedeling



Komités Meddelelser, der netop var affattede af Steenstrup, havde
der ideligt været Tale om ,Flintkiler’’ eller „Flintøkser", ligegyldigt
om de havde „tilslebet Eg" eller var „raat tilhugne", uden paa
nogen som helst Maade at tilkendegive, at han nærede nogen
Betænkelighed ved den brugte Betegnelse. Endnu i sin forrige
Afhandling havde han omtalt dem som „Vaaben og Redskaber".
Men nu hedder det: „Jeg kan paa ingen Maade anerkende disse
Redskaber for at være det, som de nu gives ud for", og der gives
derpaa den Tydning af dem, at de, skønt de vel i Formen lignede
Lanser og Økser, slet ikke var dette, men Pilkesænke. Dog vilde
han ikke nægte, at det kunde være lige saa rimeligt at antage dem
brugte som Skærpe for større Redskaber (f. Eks. et Slags Spader)
eller for Østersskraben: og havde de ikke været anvendt just som
Pilkesænke, kunde de alligevel nok have været anvendt i Fiskeriets
Tjeneste, som Vægte, maaske paa Fiskegarnene. Disse Tydningers
Rigtighed forudsat, var Worsaaes Sammenligning mellem dem og
Gravenes Lanser, Økser o. s. v. ganske vist aldeles meningsløs.
Tidligere havde Steenstrup tydet „Flintknuderne"1) som
Slyngestene, men nu blev de (paa Grund af Gnidmærker) til
Fiskegarns-vægte; og da Flintknuderne baade fandtes i Gravene og Dyngerne,
blev de til et Bindemiddel mellem begge. Med end større Styrke
end før hævdede Steenstrup, at Benredskaberne i Dyngerne gjorde
det „aldeles uomtvisteligt, at Dyngedannernc til daglig Brug har
haft og brugt saadanne Redskaber med sleben Eg, som dem vi
finder i Gravkamrene". Og da Worsaae herom havde ytret, at
Bensagerne vel lige saa godt kunde være blevet tildannede med en
ved en simpel Udspaltning forbedret Sten eller med Eggen af en
Flække, erklærede Steenstrup, at han derved stillede „sig selv
uden for de vaabenføre Kæmperes Række, medens det Spørgsmaal
behandles, om man ved Affaldsdyngerne har kendt veldannede og
slebne Skæreredskaber eller ikke". Han bortforklarede derpaa sine
tidligere Udtalelser om Levninger af Husdyr i Stengravene: for
Hesten og Katten laa det nærmest at antage, at Levningerne var
nedslæbte af Ræve og Mus. En Parallelisering med den fra
Pæle-bygningerne i Schweitz kendte Kultur advarede han stærkt imod,
fordi han ansaa den for „farlig". Endeligt mente han, at hvis det
virkeligt engang skulde vise sig, at Dyngerne og Gravene repræ-

’) Flintknuderne anses nu (ligesom „Flintkærnerne*) for at være Flinte,
hvoraf der er slaaet „Flækker".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free