Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fra Tilskuerpladsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
Fra Tilskuerpladsen
tage sig noget fornuftigt for; han stod bare og legede med en Bunke
Gulddingeldangel. De andre — ja, Scharling, syntes jeg, sad med Næsen
nede i et tysk nationaløkonomisk Leksikon og regnede efter paa sine
Fingre, om alle hans Avisartikler nu ogsaa var kommen med i hans
Biografi. Og Goos havde ladet alt Justitsvæsen fare; han var bleven
Professor i Romerret og læste over Gaius 1, 56: Liberi patris
condi-tionem sequantur. Hannibal Sehested stod og ballancerede paa to
Broholmerhunde og søgte at komme op i Højde med sin Navne og
Forfader. Og Juul-Ryssensten gik hjemme i Mundelstrup og ledte efter
Gaardens Alen, for med den vilde han maale det hele Land.
Stakkels Juul-Ryssensten! Der er nok ogsaa hemmelige Rum uden
for Valglokalerne, men det er vist ikke alle, der opdager, hvordan det
spøger i dem. Det har lian maattet lide under, flan var gaaet ind i
sit Lønkammer for at udpønske noget umaadelig snedig noget, der rigtig
kunde støtte Ministeriet under Valgstormen. Og han havde hittet paa
noget, som var godt. Nu havde hans Parti lavet et Lønningsforslag,
der flød med Mælk og Honning som det Land Kanaan: det skulde trække
Statsfunktionærerne over til dem med mange Lokomotivers Kraft. Men
det Søm vilde han drive længere ind. Trommerne skulde røres vide om
Land: Vi er et prægtigt Ministerium! Derfor behøver vi ingen Attester,
hverken af smaa eller store. Gerningerne taler. Giv Agt! Vi lægger
ingen af vore undergivne et Halmstraa i Vejen, om de staar frem i
Valgkampen paa nogen af Siderne. Vi er saa ædle. De har deres fulde
Frihed. Vi lader vor Sol skinne lige naadig over retfærdige og
uretfærdige! ... Og han smilede over sin Fiffighed: hvem kunde staa for
saadan en Englegodhed! Men paa engang tager Lønkamrets Nisse den
arme Baron og leger Himmelspræt med ham, og saa gaar han
Gudhjælpemig hen og skriver Brevet til Tegner om Trafikassistent Ohlsson!
Sikken et Ansigt han maa have sat op, da han kom til sig selv igen
oven paa det! Og sikken Ansigter hans Medbrødre har taget imod ham
med! Det vilde jeg have givet Penge for at se.
Men det mest forheksede hemmelige Rum har sikkert Kalundborg
været. Trolden, der byggede Kirken for Esbern Snare, er aabenbart
vaagnet, meget styrket og svært lebendig efter sin lange Søvn. Hvor
han har huseret der nede ved Valget! Bare én ståk en lille bitte Finger
inden for Byen, greb han fat i den og snurrede Personen rundt op over
alle fem Kirketaarne. Han virkede endogsaa paa Afstand. Først farer
han i Hr. Niels Hjort, en stilfærdig Skolemand, der ellers holder sig i
det skjulte og kun passer sin egen Dont, og faar ham til at styrte ind
i Politiken som en Hund i et Spil Kegler, flan danser Æggedans med
Træskostøvler paa; han skriger ud over alle Tage, hvad der fremfor
alt bør behandles for lukkede Døre, han roder Ting sammen, der
ikke har med hinanden at gøre: vil terrorisere de politiske Partier til at
stemme om indre slesvigske Bladspørgsmaal og kompromitterer uforknyt
sin egen Livssag ved at gøre den til Indsats i Politikens Hasardspil. —
Saa bliver Hr. Krabbe lamslaaet af Utysket; han kan ikke se; han kan
ikke høre; han kan ikke huske; han kan ikke forstaa; han kan ingenting,
andet end tænke paa et Levebrød for sin fattige Datter, og føie Stolthed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
