Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - O. Jespersen: Latin og „moderne humanistisk“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
o.s.v. med mange andre Afvigelser og Uforklarligheder —
kommer der mere Logik i en Dreng, fordi han lærer det? Det er nok
snarere Hukommelsen, det lægger Beslag paa; det kan derfor nok
bringe Drenge til Fortvivlelse, men næppe til Beundring for
Sprogets „regelmæssige og kunstfulde Bygning". I Virkeligheden synes
de romanske og germanske Sprogs Maade at danne samme Tid,
ved har + Participium (har elsket, ødelagt o.s.v.) at være
regelmæssigere og jo ogsaa kunstfuldere, hvis man da ikke ser
Idealet for Kunsten i det kunstige eller kunstlede. Nej, vil man
sige, det er heller ikke i Formlæren, at Fuldendtheden viser sig,
men i Syntaksen, f. Eks. i den strengt logiske Adskillelse mellem
de forskellige Kasus og Tider. Tja, hvad strengt logisk er der
egentlig i, at det at lukke en inde i et Fængsel kan hedde baade
includere aliquem in carcerem, og in carcere og carcere
uden in, ja vel endog carceri med den blotte Dativ? Og selv hvor
der ikke er en saadan Vaklen, er der saa noget fortjenstfuldt i
Sprogets strenge Konsekvens? Den træffer vi jo i alle Sprog, fra
Grønlandsk til Tibetansk. Madvig har formodentlig Ret, naar han siger,
at der er dog ingen Grund til at beundre Romernes Sprog, fordi
det følger sine egne Love, eller de latinske Forfattere, fordi de
ikke forsynder sig mod de Regler, som vi jo netop har udfundet
ved at studere disse samme Skribenters Sprogbrug. Beundringen
for den latinske Grammatik som saadan findes da heller ikke nu
til Dags hos nogen sagkyndig; den er et Spøgelse fra gammel Tid,
som kun huserer hos dem, der ikke har tænkt Sagen igennem.
En anden Opfattelse er nær beslægtet med denne og nu
øjensynlig langt farligere, siden den virkelig i vore Dage bruges af
Pædagoger og Filologer som Forsvar for en udstrakt
Latinundervisning. Det er denne: Latinen har „stor formel Betydning,
navnlig til Støtte for den almene grammatiske Forstaaelse"; Latinen
skal indskrænkes, saa at Undervisningen skulde væsentlig have en
grammatisk Karakter og afgive den faste Støtte for al grammatisk
Undervisning i Skolen"; „grammatisk Analyse af et eller andet
Sprog er ganske nødvendig" og Latinen egner sig bedre end noget
andet Sprog til dette „Grammatikterperi", til denne „Tjenergerning".
Er dette ikke en Genganger af den gamle Teori om en
„almindelig Grammatik" med grammatiske for alle Sprog gyldige Begreber?
Skal en Teori, der før Midten af det nittende Aarhundrede blev
fejet ud af Sprogvidenskaben saa kraftigt, at man skulde tro den
slaaet ihjel for alle Tider — nu have den praktiske Følge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
