Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - O. Jespersen: Latin og „moderne humanistisk“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ved den afsluttende Eksamens Karakterberegning var f. Eks.
tre Dobbeltfag, hvorfor saa ikke lade hver Elev efter sine egne
Interesser frit vælge ét eller to blandt Skolens Fag, som for hans
Vedkommende skulde regnes dobbelt? Derved vilde man give en
Opmuntringspræmie til den, som i en tidlig Alder fik Lyst til at
udvide sine Kundskaber paa et eller andet Omraade. Næsten alle,
der senere har bragt det til noget ud over det almindelige, har i
de sidste Skoleaar haft saadanne Forkærligheder og dyrket dem
til Trods for, at det nuværende System med dets Skæren alle over
én Kam efter Evne stækker Vingerne paa dem, der har saadanne
selvstændige Flyvelyster.
En Enhedsskole ser det imidlertid ud til, at vi er ret langt
fra, selv om der er Tegn til, at vi virkelig ad forskellige Omveje
nærmer os til den (se især Georg Bruuns fortræffelige lille Skrift
„Skolens Enhed“, Kolding 1900). Og en af Omvejene er maaske
den „tredje“ „moderne-humanistiske“ Retning i Artiumsskolen.
Men naar man i den vil lægge større Vægt paa nyere Sprog end
i de to gamle Retninger, saa skulde man dog først klare sig deres
Betydning. Herom siger Ministeriet i Motiverne til Lovforslaget:
„At der fremdeles bør lægges mere Vægt end hidtil i den lærde
Skole paa Undervisningen i praktisk Regning, ligesom nys nævnt[1]
paa Undervisningen i Engelsk, forekommer Ministeriet hævet over
al Tvivl, da en stor Del af Disciplene efter bestaaet
Afgangseksamen jo ikke gaa over til Universitetsstudier, men kun have haft
til Hensigt gennem Undervisningen i den lærde Skole at skaffe sig
den bedst mulige humane Dannelse, inden de træde ud i de
praktiske Livsstillinger, som deres Hu og Evner bestemme dem
for.“ Dette er den eneste Motivering af at indrømme Engelsk en
lidt bedre Stilling end nu, hvor mange Studenter slet ikke har
lært Engelsk i Skolen, andre kun to Timer ugentlig i de to sidste
Aar. Altsaa kun af Hensyn til dem, der ikke skal studere videre,
vil man give Engelsk nogle flere Timer! Som om de studerende
ikke havde Brug for Engelsk! Som om England kun var et
Handels- og Fabriksland, som de, der gav sig af med højere aandelige
Interesser, ikke behøvede at kende noget til! Aner Ministeriet da
virkelig ikke, at Englænderne paa visse Omraader af aandeligt
Liv er naaet absolut højst blandt moderne Nationer, og at de paa
alle andre Omraader har præsteret Ting, som man ikke kan se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
