Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467 Gustave Flaubert
overdreven, ødsel Stil. Og for Litteraturens Vedkommende vil jeg
fastslaa — og det vil være nok saa let — at det middelmaadige,
som passer for alle, er det eneste berettigede, og at man bør
haane al Art Originalitet som farlig, dum o. s. v. Dette Forsvar
for den menneskelige Pøbelagtighed i alle dens Former, ironisk og
skrigende fra Ende til anden, — fuldt af Citater og Beviser (som
beviser det modsatte) og lykkelige Dumheder, — skal én Gang for
alle gøre det af med al Ekcentricitet af enhver Art. Jeg skal ad
den Vej naa frem til det moderne Lighedsbegreb, til det Ord af
Fourier, at de store Mænd bliver overflødige, og det er med dette
Maal for Øje, at Bogen skal bygges. Man skal for alle mulige
Emner i alfabetisk Orden finde alt, hvad man i det gode Selskab
bør mene for at være et korrekt og elskværdigt Menneske."
Flaubert havde lovet sin Veninde dette Leksikon om ti Aar.
Indtil videre var han beskæftiget. „Jeg har Planer for hele mit
Liv," siger han etsteds, og han frygter for, at dette hans Liv
ikke vil strække til. Det strakte heller ikke til — til Trods for hans
lange samvittighedsfulde Arbejdsdag. Men det store Slag han
vilde føre mod Middelmaadigheden, mod det næstbedste, de
accepterede Sandheder, det fik han ført, rigtignok ikke ti, men henved
tredive Aar efter i den Bog, der endnu ved hans Død var
ufuldendt, „Bouvard d Pecuchet", en af den moderne Litteraturs
mærkeligste og vanskeligst tilgængelige Bøger.
III
Enhver Tid giver sig gerne fortrinsvis Udtryk i nogle enkelte
Værker: i disse Værker har den nedlagt saa meget af sig selv, af
det, der har bevæget den stærkest, fyldt dens Sind, bestemt dens
Følemaade, at vi gennem dem ligesom indvies i Tidens indre
Historie. Er et saadant Værk udsprunget af en rig Sjæl, ledet af en
paa samme Tid følsom og kritisk Iagttagelse, formet af en stærk
kunstnerisk Haand, virker det som et Tidens Monument; det er
da blevet det monumentale Værk.
Blandt en ældre Generations monumentale Værker regner vi
Goethes „Wilhelm Meisters Lehrjahre". Det er Historien om den
unge Mand af Goethes samtidige, hans Vandring fra Yngling til
Mand, hans Følelsesudvikling: Historien om Følelsernés Forvandling
under Livets Opdragelse. En Opgave, der for hver Generations
Digtere vender tilbage, Opgaven par préßrence, der frister saa
mange, der atter stykkes ud i mange Smaa-Opgaver, beskæftiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
