Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - R. Bergh: Fra vor Operascene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485 Fra vor Operascene
Orkestret spille altfor kompakt, saaledes er det ogsaa paafaldende,
i hvilken Grad han er tilbøjelig til at bevæge sig i smaa
Nodeværdier. Af ganske enkle melodiske Sætninger til Akkompagnement
i liggende hele eller halve Noder, spillet af mindre Grupper i
Orkestret — hvilke hos Wagner ofte frembringer saa velgørende
brede Hvilepunkter mellem de bevægede Partier og har deres
store Betydning for det dramatiske Hele — heraf finder man i
.Vikingeblod" kun yderst lidt.
Paa de her anførte Omstændigheder beror det — tror jeg —
at „Vikingeblod" ikke har fundet Rod i det større Publikum. Hvad
nu sluttelig det rent musikalske Indhold angaar, saa føler man den
ægte musikalske Personlighed, som Lange-Müller er, fra først til
sidst præge Værket, og det er at betragte som nogle Smaauheld,
naar han i sin Beundring for Wagner — han har bl. a. tilegnet
sig Ledemotivtekniken og anvender den stedvis meget smukt —
ikke har forstaaet at undgaa nogle lovlig direkte Reminiscenser,
som virke lidt stødende og fremmedartet, særlig af den Grund, at
det Lange-Müller’ske og det Wagner’ske Gemyt er saa
grundfor-forskellige. Men kan man beklage dette, hvor glæder man sig saa
ikke over største Delen af Musiken, dér hvor Lange-Müller ret er
sig selv! Der er over 1ste Akt udbredt en ganske egen, meget fin
Poesi; en overordentlig skøn Stemning er f. Eks. givet dér, hvor
Stjernetyderne kommer ned og ind paa Scenen, og hvor glæder
man sig, hver Gang Svanekoret høres! 2den Akt rummer baade
en almindelig Stemning af frisk Søluft og saa henrivende
Enkeltheder som Prinsessens lange Solo; i 3dje Akt er navnlig hele det
første store Ensemble (de store Kor og Dansen) fortræffelig,
karakteristisk, ogsaa i rytmisk Henseende interessant Musik, og der
findes i Kærlighedsscenen meget smukke Stykker; endelig er i
4de Akt det sørgmodige, stille Begyndelseskor saavel som
Prinsessens lange Solo („her grønnes ingen Ege") af stor Skønhed.
Vilde man opregne alle de smukke Enkeltheder, kunde man blive
længe ved, og Beskæftigelsen med Klaverudtoget forskaffer megen
Nydelse.
Hvad Udførelsen angaar, saa gav Fru Ulrich en overordentlig
fin, poesirig Fremstilling af Prinsessen. Søkongens Parti er ikke
særlig egnet for Hr. Helge Nissens Naturel og Stemmeklang, men
han behandlede det ganske anderledes fornemt og kønt end hans
Forgænger. Ogsaa Frøken Krarup-Hansen fortjener al Anerkendelse
for Fostermoderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
