Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - R. Bergh: Fra vor Operascene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
Fra vor Operascene 489
endda gør Fordring paa at betegnes som Musikhistoriker) fandt sig
endog beføjet til at anvende Ordet „træet" paa denne vidunderlige
Musik, som i sin fuldendt rene Stil kommer en græsk Tragedie nær.
To af de vokal-dramatiske Præstationer heri var udmærkede:
Agamemnon er en af Hr. Simonsens ypperste Roller, og Frøken
Dons havde lagt hele sin rige Fantasi og Energi ind i Klytaimnestras
Parti (som hun maaske dog nok opfattede vel moderne). — I
Lohen-grin var næsten hele Rollebesætningen ny, og Hovedforventningen
knyttede sig til Hr. Herold. Det er jo slet ikke hans Specialitet at
synge Wagner, og han fik i en Del af Dagspressen alt andet end
Anerkendelse; en enkelt Referent skal endda have kaldt hans
Lohengrin for en Marzipanfigur — naa, det er i hvert Fald
Mar-zipan, man kan taale adskilligt af uden at faa Kvalme. Lad være,
at Hr. Herold stedvis ikke gør denne Figur fuldt saa bred og fast,
at det svarer helt til Wagners Intentioner; ikke destomindre
maatte hans Udførelse berede enhver, som gerne hører smuk Musik
udmærket sunget, en stor Nydelse; hvor synger han ikke f. Eks.
Gralsfortællingen saavel som Afskedsstrofen om Hornet, Sværdet
og Ringen dejligt! Og meget af hans Spil og Plastik var ogsaa
overordentlig smukt. For øvrigt voksede Hr. Herold i denne Rolle;
ved senere Opførelser havde han afgjort mere af Stilen end ved
den første. Som Elsa hørtes først Fru Brun, senere Fru Ulrich.
Til Trods for Fru Bruns gode Højde og større Sikkerhed i
Retning af Tonerenhed er Fru Ulrichs Fremstilling langt at foretrække:
hun giver Figuren en ganske anden Poesi, hun gør den saa
menneskelig overbevisende; desuden synger hun meget af Partiet —
eksempelvis de dejlige Strofer oppe paa Svalegangen — meget fint og
smukt. Telramund er gammelkendt som en fortræffelig Præstation
af Hr. Simonsen, og Frøken Krarup-Hansen virkede i det hele
godt sammen med ham som Ortrud; Hr. Helge Nissen behandlede
Kongens Parti kønt og mandigt. Af de tre Herolder endelig, som
man i Løbet af Sæsonen fik at høre, holdt Hr. Max Muller Partiet
bedst i Stilen; stedvis laa det ham vel højt. Men sørgelige er
Korene. Wagner vilde vende sig i sin Grav, om han hørte disse
Korstykker klinge saaledes. Og hvorfor maa det store Ensemble
før Tvekampen altid gaa saa daarligt? Det maatte dog kunne læres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
