Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - K. Søeborg: Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
497 Forårsudstillingerne
ning er præget af Smag. Den unge Dame, som jo dog sidder
længst fremme i Lyset, burde ogsaa have været dominerende i
Udførelsen, der nu for hendes Vedkommende falder lidt løst ud,
som om der ikke var bleven Tid til at gøre hende rigtig færdig.
Mere ligeligt gennemført er Vilh. Tetens’ Portræt af en
distingveret, filosofisk ung Mand mod en Baggrund af en dæmpet
Vindueslysning, et meget smukt og fornemt, men lidt goldt Billede.
Mere Varme og sjælelig Vibreren, ogsaa mere koloristisk Interesse
er der ved den samme Malers store Dobbeltportræt i Lampelys.
Paa Charlottenborg bliver man i Aar uvilkaarlig mest
vedholdende optaget af Portrætterne. Grunden er vistnok den, at paa
de andre Omraader er der næsten intetsteds noget rigtig fangende
nyt og friskt at spore. Hvis Fru Slott-Møllers Billede af
Gudrun ved Sigurds Lig havde været udstillet paa Charlottenborg
i Stedet for hos Winkel og Magnussen, vilde det i Interesse
værdigt have taget Kampen op med de interessanteste blandt
Portrætterne. Men de store Krigsbilleder, som nu dominerer heroppe,
kan det ikke. Frants Henningsens „Dragon Niels Kjeldsen i
Kamp med preussiske Husarer" er et dygtigt Billede med solide
Egenskaber, men det er jo da alligevel saadan, hvad skal jeg sige,
„Skolelærerlitteratur"; ikke ved Emnet, — Steen Blicher har
behandlet den Slags Ting med en sjælden Kunst, — men ved det ret
almindelige vedtægtsmæssige kunstneriske Syn. Man har da ganske
anderledes ublandet Fornøjelse af at studere Frants Henningsens
mesterlige lille Billede af en Revu paa Fælleden med Prins
Christian, der gør Honnør med sine Tropper. Det er en lille Perle
af realistisk Malerkunst, hvor en Mængde smaa bitte Soldater —
og Mennesker — er malede og karakteriserede livfuldt og
utrætteligt, svøbte i Dagens Lys og Luft.
Otto Baches uhyre Lærred, forestillende Løjtnant
Casten-skjolds Angreb paa Skansen ved Kolding, maa for saa vidt siges
at være en Monstrøsitet, som der ikke er noget Forhold imellem
Emnets Betydning og Billedets kolossale Dimensioner. Det er et
dygtigt, men ikke noget interessant Billede. Brygger Jacobsen vilde
have gjort sig mere fortjent af sit Lands Kunst ved at have
foranlediget f. Eks. Peter Hansens Skøjteløberbillede.
I Farve og Komposition er Mølsteds 2den April-Billede
morsommere end baade Baches og Frants Henningsens
Bataille-billeder, men i de sidstnævnte er der dog mere af et personligt
Indskud, mere gældende Liv. Mølsteds Billede med dets Skær af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>