Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Vilh. Andersen: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEATRENE
or en Tilskuer, der i en længere Tid har set en hel
Del Skuespilkunst af forskellig Slags, og i sine Tanker
vil ordne det sete, er der allerede en god naturlig
Kritik i Erindringen. Kritik er den Kunst at skille, at
udskille og fremhæve: det Arbejde gør allerede af sig
selv Erindringen. Hvor meget kan jeg uden Anvendelse
af kunstige Midler huske af, hvad jeg har set? Svaret
paa det Spørgsmaal giver ganske vist kun et personligt Vidnesbyrd om
Billedernes Kunstværdi, men er jeg nogenlunde øvet i Erindringskunsten,
d. v. s. har jeg en tilstrækkelig slet Hukommelse (til at glemme det
uvæsentlige) og en tilstrækkelig god Erindring (til at holde paa det
væsentlige), kan det dog ogsaa faa nogen almindelig Gyldighed. Ved
Anvendelse af denne primitive Kritik kan der fremkomme overraskende
Resultater.
Det store bliver smaat, det smaa bliver stort. De Figurer, der
holder sig bedst i Erindringen, er de stærkt begrænsede, sluttede,
Stereotyperne. Hvor en Digter har givet et Omrids uden Bevægelse og
Udvikling, som Skuespilleren fuldkomment kan udfylde, der bider dette faste
Billede sig saaledes ind i Erindringen, at man ikke kan blive det kvit.
Et saadant Lillebillede, der virkede med en fuldkommen Realitet, var lige
fra Sæsonens Slutning Fru Mantzius’ Tante Hertha i Gustav Wieds , lille
Komedie" Skærmysler paa det kgl.Teater. Men saadanne Figurer kommer
saa ogsaa kun for, hvor den dramatiske Konflikt kun er Skærmysler. De
maa saa at sige staa stille for at man tage dem. Rundt omkring fra
dukker saadanne faste Omrids frem for Erindringen — som for at
nævne et Par forskellige Eksempler Hr. Reenbergs nervøse unge Mand
i Sv. Lange og Gustav Esmanns Sangerinden paa Kasino og
Hr. E. Helsengreens Birkedommer i Eventyr paa Fodrejsen og
Tolder i Tummelumsen paa Folketeatret — og giver en den samme
rolige Glæde, som man føler over for gode Portrætter. Her har den
kunstneriske Form roligt og villigt ladet sig fylde op af sit levende Indhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
