Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Henrichsen: En fælles nordisk Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550
En fælles nordisk Lovbog-
derfor megen Lighed. Til Gengæld er den svenske Arveret gaaet
sine egne Veje og har end ikke Terminologi fælles med de to
andre Lande. Arvefølgeordenen er dog for de to første
Arveklassers Vedkommende den samme i de 3 Riger, men derefter
følger Danmark-Norge Linealprincippet, Sverige Gradualprincippet
Det er en fælles Regel, at Mænd og Kvinder gaar lige i Arv, og
at Livsarvinger er Tvangsarvinger. Om uægte Børns Arveret,
Ægtefællens Arveret og mange Testamentsforhold gælder der
derimod i Sverige andre Regler end i Danmark-Norge.
Mange af disse Divergenser beror imidlertid paa Modsætningen
mellem moderne og forældet Ret og udjævnes af sig selv, naar
denne Modsætning ophører. Ikke heller er det Hensigten med en
fælles Lovbog, at den skal omfatte hele den borgerlige Ret. Mange
Emner kan uden Skade blive uden for Rammen, saaledes
Arveretten, endvidere Landboretten, Tyenderetten og andre Partier af
Privatretten, hvor denne grænser op til den offentlige Ret
V
Naar Tanken om en fælles nordisk Lovbog næppe bliver
realiseret, skyldes det efter min Mening mest den Aarsag, at der
fattes hvert af Landenes Jurisprudens den produktive Stemning,
der skal drive Værket, især naar Værket skal blive mere end en
systematisk Sammenfatning af den bestaaende Ret Juristerne i
Norden er Konservatismens Mænd, deres Sind kender ikke den
Brand, som tændes ved Følelsen af, hvilken uhyre social Ulighed
der opretholdes inden for den borgerlige Ret. Men uden dette
Djævelskab i sig er den borgerlige Ret et goldt Emne.
Dog det Mod, der fattes det enkelte Land, vilde maaske svinge
sig i Vejret, naar Forsættet blev fælles. Ikke blot vilde derved
Arbejdskraften, Kundskaben, Talentet blive det tredobbelte, men
Formaalets Storhed vilde vække en Kappelyst, Begejstring og
Selvtillid, for hvilken al Smaalighed maatte dø. Tanken om, at
de skandinaviske Lande ved en saadan Lovbog vilde gøre en
Indsats i det europæiske Retsliv, som det enkelte Land var ude af
Stand til, vilde rykke Opgaven op i en højere Sfære, hvor
Maalestokken, hvormed Uoverensstemmelserne skulde maales, vilde blive
en anden.
Paa de Omraader af den borgerlige Ret, hvor den befinder
sig i produktiv Virksomhed, staar de tre Riger paa omtrent samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
