Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Jul. Lange: Tanker om Lessings „Nathan“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tanker om Lessings »Nathan*
555
derne Filosofis Rolle. Han optræder som Stykkets Ræsonnør med
noget mere Værdighed end Faderen i Forsynets Rolle; og det er
ogsaa højlig nødvendigt, eftersom Filosofien skal gøre Faderens
Fadæser gode igen: den skal dække over Forsynets Fejl. Men
man føler alligevel tydelig nok, at de to Personer hører til samme
Trup, der er ved deres Maade at tage Rollen paa en stor
Overensstemmelse. De hører begge til en Skole af Diplomater, der har
deres Styrke i at finde paa snilde Udveje af en vanskelig Klemme,
i at give, som man siger, en Sludder for en Sladder; men har
derimod ingen Styrke i at give en virkelig og endelig Løsning af
Problemernes Knude. Og det er overhovedet Aanden i den hele
Historie. Det er saa karakteristisk, at Historien oprindelig er
kommet fra Jøderne i Middelalderen, fra dette kloge Folk, som
levede underkuet i en evindelig truet Tilværelse og som maatte
sno sig som en smidig Aal mellem brutale Hænder for at undgaa
at blive lagt paa Panden og stegt Det er atter karakteristisk, at
den er lagt i Munden paa en snild Jøde, der er stedet lige over
for en muhamedansk Sultan, en vilkaarlig Despot, som kan gøre
med den arme Jøde, hvad han vil. Og Situationen var for
Lessing endnu omtrent den samme: atter her var den kloge og
fordomsfrie Mand klemt inde mellem en brutal Regering og en
hævnsyg Gejstlighed. Her staar ikke en ærlig Tanke lige over for en
anden ærlig Tanke: man anerkender ikke hinandens Ret. Men
Tanken staar lige over for ydre Vold: den vil ikke opgive eller
fornægte sig selv, men den maa væbne sig med diplomatisk Snildhed,
Glathed, Utydelighed, for ikke at blive fanget og tilintetgjort. Ligesom
Opfinderen af Historien er en Diplomat, er Jøden, som fortæller den,
en Diplomat, og Faderen, der forfalsker Ringene for at slippe for
sine Løfter til Sønnerne, er det, og Lessing, der optager Historien,
er det, og hans alter ego, Dommeren, er det Derfor gaar han
ikke lige løs paa Utydeligheden, men lader den staa hen.
Man maa vel antage, at et saa godt Hoved som denne
Dommer — eller denne Lessing —, der selv staar uden for
Sønnernes Krav, nok ved sig selv har gjort den Slutning: naar
man staar lige over for tre Fordringer, der alle gaar ud paa det
samme, nemlig hvad man kunde kalde Riget, Æren og Magten,
og som alle kan opvise den samme Forjættelse paa denne Arv
og et Pant paa Forjættelsen, der maa tages for lige godt for dem
alle, — aldenstund ingen kan skelne det ægte Pant fra de
uægte — saa ophæver de tre indbyrdes modsigende Fordringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
