Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - K. Knudsen Hjortø: Studie i Brandrødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Studie i brandrødt
559
Ilden smagte paa Brændet; Brændet spyttede Harpiks ad
Ilden, og det gav straks mere Madlyst. En lang Finger sendtes
undersøgende op gennem Koksbunken, og det viste sig, at den
var større end sædvanlig. Da tog Ilden Brændet i en stor, gloende
Mundfuld, og derefter slog den sine Tænder i Koksene, saa det
knasede.
Noget efter kom Vinden styrtende ned gennem Skorstenen,
hæseblæsende som en, der har hittet paa noget udmærket, og den
hviskede et eller andet i Øret paa sin Ven Ilden, saa den för op
med et Sæt og kiggede nysgerrig ud i Stuen for at se, om det
virkelig kunde lade sig gøre. Den belragtede de tykmavede,
hjulbenede Stole, der stod saa hæderlig fast paa deres fire Ben, og
Portieren, der havde en skinnende Lænke om Livet og Metalkvaster
ned ad Ryggen; med det interessanteste var Avisen, som just ikke
var saa forfærdelig langt borte fra Kakkelovnsristen.
Saa gik der nogen Tid. Af Koksens sorte Knopper udfoldede
der sig røde Blomster, som snart blev hvide; det begyndte at blive
mørkt udenfor, men des klarere skinnede den glødende Firkant
ud i Stuen, hvor fem Bordben viste sig i al deres nye Glans, mens
Stolene længere borte stod og saa’ hemmelighedsfulde ud i
Halvmørket; man kunde se hver Traad i Brysselertæppet, men det
var endnu saa nyt, at det kunde staa for den nærgaaende
Belysning, der ogsaa bredte sig under Sofaen, hvor ellers kun
Stuepigens Kost plejede at komme, men intet Husmoderøje opdagede
de smaa Støvtrekanter i de vanskelige Hjørner.
Ude paa Vejen brølede det; Herrehatte fløj af, og Dameskørter
viste stærk Tilbøjelighed til at gøre det samme. En bred Ladning
Vind slog ned i Skorstenen, hvor den kneb sig sammen og fik
flere Kræfter; atter gjorde Ilden et Hop, og med det alleryderste
af en saare lang Tunge lykkedes det lige netop at slikke paa den
nærmeste Snip af Avisen, kun et Sekund, men det var ogsaa nok.
Ilden sprang med et Sæt tilbage i Kakkelovnen ligesom en Dreng,
der efter en lille Udflugt hopper i sin varme Seng igen, og saa
laa den og gloede rødt hen paa Avisen.
Dér sad en driftig lille Brandspire oppe i Hjørnet og
krummede sig om Randen som en Orm; den spejdede lysten omkring
sig, og da den ikke kunde komme opad, hvad der er det letteste,
saa krøb den med den største Forsigtighed nedefter langs Randen
af Avisen, indtil den naaede Lænestolens Arm; dér stansede den,
Fløjlet vilde ikke brænde, Flammen var nær ved at gaa ud, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
