- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
563

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - K. Knudsen Hjortø: Studie i Brandrødt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Studie i brandrødt

563

Nøgler, rev ud af Skabe og op af Gemmer: Sølvtøj, Linned,
Penge, mens Ilden stod bagved og dunkede dem i Ryggen, for
at de skulde skynde sig ud af Huset, som nu havde skiftet Ejer.
De styrtede paa Dørs med det, de havde faaet, eller væltede sig
ud gennem Vinduerne, og Ilden sparkede efter dem med lange
Flammeben; de smed fra sig: Sølvtøj, Porcelæn, Papirer, Duge,
hvor de kunde blive af med det, paa Havegangene, i Beddene,
paa Møddingen, hvor som helst, men da de vilde tilbage efter
mere, mødte Ilden dem i alle Døre og Vinduer og forklarede dem
med kraftige Gebærder, at dér havde de ikke længere noget at
gøre. De græd og bandede og blev udenfor, Ilden grinede og
arbejdede indenfor.

Vinden piskede paa, og Uden stormede videre; snart sad den
ogsaa paa Væver Olsens Hus, hvorfra den ønskede sig over paa
Morten Becks Proprietærgaard. Men dér maatte den ikke komme;
de bredte Presenninger paa Stuehusets yderste Tagside, og inde
fra Gaardspladsen satte de Stiger helt op til Rygningen, hvor
der stod Mænd og hældte Vand ned, da Ilden begyndte at strække
sine Polyparme der henad. Men Haven var imellem, og det var
et langt Stykke at gaa uden at faa Næring under Vejs; de
resterende Æbler blev stegt paa Træerne, Kviste og Grene forkulledes
og blev givet bort til Vinden, Lysthuset blev undersøgt, den vilde
Vin gik fra rødt til sort, og Ilden holdt et tarveligt Maaltid paa
Bænke og Borde, men det var galt med Stuehuset. Blæsten rev
Flammerne itu, og de hvirvledes som lasede Faner hen mod
Bygningen og varmede Fjenden, der allerede svedte i Forvejen;
vældige Fortropper af Gnister sendtes ud, men de fandt en Fællesgrav
paa den vaade Presenning, store Harpikstaarer flød ned ad Dørenes
rynkede Ansigter, men bagefter kom Vandet og gjorde alting
godt igen. Vandposten tav ikke et Øjeblik, Spandene cirkulerede
uafbrudt op og ned ad Stigerne, Stuehuset maatte opgives.
Desuden blev Ilden angrebet bagfra: Væverens Hus blev revet ned;
Gnisternes Rækker tyndedes ud, Polyparmene blev korte og matte,
og de matte Menneskearme tog ogsaa Sagen med større Ro. Men
Asylkonens Hus kunde de ikke redde, og ud fra denne Stilling
begyndte Ilden nu at belejre Morten Becks Halmstakke, og saa
gik Presenninger og Vandspande den Vej, Armene — baade Ildens
og. Menneskenes — kom atter i Aktivitet.

Men ingen lagde Mærke til en fin lille Røgsøjle, som piblede
frem under Stuehusets Tagskæg; dér havde en middelstor Gnist

36*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0567.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free