Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - G. Brandes: Streiflys over Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
595 Strejflys over Goethe
lichingen eksisterer i to forskellige Skikkelser. Ifigenia blev
omarbejdet fem Gange. Wilhelm Meisters Læreaar laa saa længe hen,
at Romanen blev udført efter en anden Plan, end den, hvorefter
den var anlagt. Vandreaarene blev slet ikke udført efter nogen
Plan. Og kommer vi endelig til Faust, som blev begyndt og
henlagt og atter optaget og atter henlagt og optaget paany, saa dens
Udførelse strækker sig over 60 Aar, saa er det vanskeligt at sige,
hvor mange Faust’er der stikker i den; én er der ikke. Den blev
udgivet i tre Partier, Brudstykket 1790, første Del 1808, anden Del
efter Goethes Død. Men første Del, taget for sig, indeholder mange
Stilarter. Det hele Værk, har man sagt, rummer en Række af
geologiske Lag, og undertiden ligger, som ved Sammenstyrtning af
Klippemasser, disse Lag imellem hverandre. Værket opløser sig da
i Brudstykker for Beskuerens Øjne.
Goethe var, hedder det derfor, som Kunstner en
Eksperimentator. Hans Grundulykke var, at han ikke forefandt en stor literær
Overlevering bag sig, som kunde styrke ham og vise ham Vej,
men at han forsøgsvis vilde eller maatte skabe en moderne tysk
Litteratur. Følgelig optog han Tilskyndelser og Indtryk alle Vegne fra.
Først fra Frankrig, fra det attende Aarhundredes franske Teater
i Aleksandrinervers, og han skrev Den Forelskedes Luner, Erwin
og Elm ire, kunstige og galante Hyrdestykker. Saa kom han under
Herders Indflydelse, blev indviet i Shakespeare, grebet af
Følsomheden hos Rousseau og Ossian og skrev da Werther, som er bygget
paa Rousseau, og Götz, der er et Ekko af Shakespeare. Siden
forfalder han til en Skinklassicisme, efterligner den græske Tragedie i
Ifigenia, giver Idyllen en skingræsk Storladenhed i Herman og
Dorothea, leverer Efterdigtning af Catullus og Propertius i de
Romerske Elegier, af Martialis i de Venezianske Epigrammer, vender
tilbage til Racine, oversætter et Sørgespil af Voltaire. Til sidst
paavirkes han af den østerlandske Poesi, genfrembringer Hafis og
Saadi. Dowden har spurgt: Hvad er hans Stil? og har svaret:
Skal vi sige: fransk-engelsk—græsk—romersk—persisk—tysk?
Det er imidlertid ikke nogen Indvending mod Goethe, at hans
Livsværk er dannet af mange forskellige Stilarter. Jeg véd med mig
selv, at da jeg første Gang paa Marcuspladsen i Venedig stod
overfor Dogernes gamle Palads, dette Vidunder i maurisk - gotisk Stil,
som hviler paa en Række korte, græske Søjler — over dem
Spidsbuer, over dem atter den massive Mur af røde og hvide
Marmorplader — saa kom paa mine Læber det ene Ord: Goethe. Det slog
38*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
