Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - G. Brandes: Streiflys over Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
Strejflys over Goethe
mig, hvor mange Verdener der var forenede til et Hele i denne
Rækkefølge af Stilarter, den antikke, den gotiske, den østerlandske.
Og jeg mindedes uvilkaarligt overfor denne forbavsende Arkitektur
den store Aand, som paa Digtekunstens Omraade havde fuldbragt
noget Lignende, som sværmende for Strassburger-Domkirken havde
skabt den gotiske Gretchen, og i Begejstring for Antikken havde
frembragt Grækerinderne Ifigenia og Elpore, videre havde digtet
den italienske Leonora, den hollandske Clärchen, den persiske
Su-leika og forenet alle disse Personliggørelser af forskellige Landes og
Tiders Aand som Statuer om Fodstykket paa sit Livs Monument.
Den Indvending, at Goethe ikke har kunnet følge nogen
overleveret tysk Stilart og ikke heller har kunnet frembringe nogen
saadan, er da af ringe Vægt. Hvor staar det skrevet, at det
moderne Geni, som kan søge sin Næring i al jordisk Kultur, skal være
baaret af en blot national Vedtægt, forholde sig udelukkende til de
af den nationale Fortids Kunstnere slagne Veje, og naar en Aand
af denne Rang faktisk er saadan stillet, at den for første Gang har
alle de historiske Kunstformer liggende for sig som en opslaaet Bog,
skulde den da ikke turde tilerobre sig det af dem, som stemmer med
dens Natur? Naar Goethe følger Boileau (se Brevene til Cornelia), saa
Herder og gennem ham de Aander, han dyrkede, saa Euripides og
Hafis, er han i alle disse Forklædninger bestandig sig selv, Goethe,
der som Mester omformer Alt, hvad han som Lærling har
tilegnet sig.
Det gamle snævre Begreb om Selvstændighed og Originalitet
er saa dumt. Endnu i Goethes Ungdom forstod man ved et Geni
den, som var underlig og sær, den som (formentlig og
tilsyneladende) ikke skyldte noget andet Menneske noget. Til den Art
Oprindelighed sigter Goethe, naar han lader Mefistofeles ledsage
den af sin Selvstændighed indbildske Student med den bidende
Replik, som begynder: Original! Fahr hin in deiner Pracht! Var
Originaliteten vundet saa let, saa var Den et Geni, der spiste sin
Suppe med sine Støvler.
En Kunstner, hedder det, følger sit sikre Instinkt og er ikke
nogen Eksperimentator. Ingen Kunstner har mere end Goethe haft
Instinkt. Ikke desmindre har han stadig forsøgt sig frem. Og hvor
staar det skrevet, at en Kunstner ikke maa eksperimentere? De
sidste fem Aarhundreder har ikke kendt nogen større Kunstner end
Lionardo da Vinci og ingen har eksperimenteret som han. Ved
sin Aands overraskende Mangesidighed kan han minde os om Goethe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
