Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - H. Ræder: Finland og Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
616
Finland og Nordslesvig 616
nogen egentlig Sammenligning paa dette Punkt kan der slet ikke
være Tale. Nordslesvig har jo ikke Spor af politisk
Selvstændighed, hvilket end ikke det hele Sønderjylland har; thi det er jo
ikke nogen Ståt, ikke engang noget særligt Administrationsomraade,
men kun en Del af en preussisk Provins. Men spørger vi, hvad
der med Hensyn til Sønderjyllands Skæbne nærmest kan
sammenlignes med det, som skete i Finland i 1899, saa maa vi gaa en
Menneskealder tilbage i Tiden, til den Tid, da Sønderjylland
inkorporeredes i Preussen. Den Krig, hvorved Finland løsreves fra
Sverige, førte ikke til nogen Inkorporation, hvortil man først nu
har gjort de forberedende Skridt; Sønderjyllands Inkorporation er
derimod forlængst fuldbyrdet. Som Middel til Inkorporationen har
man i det ene Tilfælde anvendt Statskup, i det andet Tilfælde
Krig, et Middel, der dog vel maa betragtes som en voldsommere
Krænkelse af den bestaaende Retsorden, end et Statskup er. Der
kan vel ogsaa være Grund til at minde om, at, da Preussen og
Østrig den 16. Januar 1864 stillede den Fordring til Danmark, at
Fællesforfatningen af 18. November 1863 skulde være ophævet
inden 2 Dage, hvilket ikke kunde ske paa lovlig Maade, var det
netop den danske Regerings Vægring ved at gøre Statskup, som
foranledigede de to Magter til at tilbagekalde deres Gesandter og
overlade Vaabnene Afgørelsen. Specielt for Nordslesvigs
Vedkommende maa som det sidste Skridt til at give Inkorporationen
. Varighed nævnes Preussens og Østrigs Overenskomst af 1878 om,
at Pragfredens Artikel 5 ikke længere skulde have Gyldighed. Paa
den anden Side er der unægtelig den Forskel, at, medens Danmark
ved Fredstraktaten har afstaaet Hertugdømmerne, saa foreligger
der fra Finlands Side intet Afkald paa dets Selvstændighed. Det
er let at forstaa, at det har en ikke ringe Betydning for
Modstandens Styrke, at det undertvungne Folk har en formel Ret at støtte
sig til, hvorfor vi jo ogsaa stadig ser Nordslesvigerne hævde, at
Ophævelsen af Pragfredens Artikel 5 ikke li ar juridisk Gyldighed;
men nogen egentlig Ændring i Folkets Stilling medfører dette
Forhold ikke. Naar et Statskup eller en Revolution først er
fuldbyrdet, saa er dermed en ny Retstilstand etableret, ligesom Tilfældet
er, naar et Land er erobret, selv om en formel Afstaaelse ved en
Fredstraktat ikke foreligger. Kendsgerningerne er altid stærkere
end de juridiske Hensyn, og det ikke mindst i Folkeretten.
Vi maa da med Hensyn til det statsretlige Brud, som er
forøvet ved Statskupet i Finland, give den europæiske Opinion Med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
