- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
629

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Karl Madsen: Dankvart Dreyer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Da ukvart Dreyer

929

kun faa har kendt og færre har agtet. Saaledes den højtbegavede
L. A. Schou, hvis dristige og tapre Talent endnu stod i Gæring
ved hans Død, saaledes en af de fleste overset nulevende,
ualmindelig lødig Kunstner, Karl Jensen, saaledes endvidere en hel Række
med Urette halvglemte Landskabsmalere, Kølle, Kjeldrup og Dreyer.

Dog er det i mine Øjne ingenlunde Forstærkningen af de
forholdsvis ukendte, der giver Udstillingen dens væsentligste Værd.
Med alle sine Mangler, sine tilsyneladende og virkelige
Tilfældigheder i Udvalget, har efter mit Skøn denne Udstilling en
overraskende Rigdom af godt og glædeligt nyt at fortælle ogsaa om
de Kunstnere, der almindeligt regnes for kendte og skattede, og
som maaske i Virkeligheden hverken er det ene eller det andet i
det Omfang, de fortjener at være det. Hvor mange af os har
forud for denne Udstilling vidst, at Karel van Mander kunde hæve
sig til en saadan Finhed i det sjælelige Udtryk, som der findes i
det levende Blik hos Dobbeltportrættets blonde Dame med de
krusede Lokker, eller kendt de mærkeligste Vidnesbyrd om Juels
store Naturbegavelse, — Portrætterne fra hans første Tid, Skitserne,
Blomsterbuketten, — eller troet, at Rørbye var en Kunstner af den
Kraft og Betydning, han i Portrættet af gamle Lorentzen og flere
af sine Studier viser sig at være, eller anet, at Adam Müller var
en fortrinlig Portrætmaler og i Interiøret med Kunstnerens Forældre
har malt et lille Mesterværk, eller blot husket, hvor intilligent og
ypperlig en Maler Jørgen Roed var, før Alderen lammede hans
Kraft? Der kunde nævnes hundrede andre Eksempler paa, hvad
nyttig og værdifuld Belæring denne Udstilling byder hver, der søger
den. Selv af de Mestere, vi har lært forholdsvis grundigt at kende
gennem Kunstforeningens Udstillinger, bringer den, ved Siden af
Arbejder, det er kært og godt at gense, andre, som ikke før har
været udstillede og kendte. Ogsaa overfor disse Kunstnere har vi
ofte Grund til at gøre Afbigt og rette gamle Fejltagelser. Som
f. Eks. den, at Købkes senere Landskabsstudier, hans smukkeste,
hans bedste, han mest klassiske, skulde staa langt tilbage for dem,
han malte før sin italienske Rejse, eller som den, at G. A. Jensen
under fortsat Rutineproduktion efterhaanden skulde have opslidt
sit Talent; netop i sit allersidste Arbejde, Rudelbachs Portræt, er
han naaet Fuldkommenheden og Frans Hals ganske nær.

Naar en af mine yngre kunsthistoriske Kollegaer Hr. Vilhelm
Wanscher — Navnet er „Tilskueren"s Læsere kendt — i „Dansk
Tidsskrift« har meddelt, at han er gaaet fra Udstillingen akkurat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free