Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Karl Madsen: Dankvart Dreyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da ukvart Dreyer
635
Magnussen haft en lille Dreyer-Udstilling, der har øget Kendskabet
til og Interessen for ham. Studier, der havde henligget
mishandlede og tilsvinede, kom nu atter for Dagens Lys, sendtçs til
Konservator og Forgylder og viste sig at være Aktiver med stigende
Kurs. Raadhusudstillingen har et anseligt Antal Studier af Dreyer;
Galleriet har nyligt erhvervet en lille, men meget udsøgt Samling
af saadanne. De er i og for sig gyldig Grund nok til en udførlig
Omtale af Dreyer, de alene vil sørge for, at dette Navn ikke tiere
skrives i Glemmebogen.
Selv i sine Studier kan Dreyer rigtignok aldeles ikke maale
sig med Købke, Lundbye, Skovgaard og Kyhn. Mange af de af
hans Studier, jeg har set, er ubetydelige og mange er malte med
en naiv Ubehjælpsomhed, der næsten er dilettantmæssig. Men de
bedste af dem har en Ejendommelighed, der er udpræget,
overraskende og fængslende. Paafaldende mærkeligt er det, at de
undertiden fremkalder vage Minder om udmærket fremmed
Land-skabçkunst, baade af den store gamle og af den store ny. De andre
danske Landskabsmaleres Arbejder gør det yderst sjældent;
Impulser fra den gamle Kunst har jo ikke hos os haft den Betydning,
som i England og i Frankrig, og Franskmændenes danske Elever
synes i mærkelig ringe Grad paavirkede fra Aanden og Tonen i
det 19de Aarhundredes klassiske franske Landskabskunst. Af
Raad-husudstillingens nyere Billeder, bringer kun nogle af Jul. Paulsens
Arbejder og maaske især Karl Jensens store stilfulde Landskab
den i Erindring, ingen af disse Malere har direkte lært i Paris.
Dreyer er selv ikke paa anden Haand paavirket fra franske
Landskabsmalere. Hollændernes Billeder har han set og set med
Interesse, — alene Arkitekturbilledernes akavede Staffage er maaske
Vidnesbyrd derom. — Galleriet har hans aandfulde Skitse fra
Odense en stille, fugtig Efteraarsmorgen, hvor den blegblaa Æter
begynder at skaffe sig Rum mellem Skybanker, dannede af Taagen,
som er lettet fra Aaen, hvor Drenge sysler ved en Baad nær den
skraa Pil; endnu ligger en fin, graalig Dis over St. Knuds Kirkes
imponerende Masse. Skitsen har en Smag af van Goyen, som
næppe er tilfældig; van Goyens herlige Arnhem-Prospekt købtes
1837 til Galleriet og tildrog sig da som Nyhed særlig
Opmærksomhed. Umiskendeligt klinger ogsaa en Genlyd fra den dybe
Streng paa Ruisdaels Harpe fuldttonende fra Skitsen til Dreyers
Efteraarsbillede, mat og afkræftet fra Billedet selv. Dreyer har
maattet tænke paa Ruisdael ved at se de mørke Ege paa Bakken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
