Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
658
Gustave Flaubert
har deres smukkeste Repræsentant i Dambreuse, Millionæren, den
ledende Mand i en Række vældige Foretagender og alle Regeringers
Ven. Der er nogle af Bogens Blade, hvor Flaubert ligesom har
sammentrængt det, han har følt ved at bivaane det store Skuespil
i diverse Akter, der blev opført i Frankrig ved Midten af
Aarhundredet. Det er f. Eks. Skildringen af det store Dyr paa hin
Sejrens Dag, da det boltrer sig i Tuilerierne. Der er Billedet af
en Klub fra Begyndelsen af Republikkens Tid, fra Valgkampen, da
alle Mennesker er blevne overvældede af en politisk Rus og alle
føler sig kaldede, — kanske det mest sublime Udtryk for Flauberts
Foragt for Demokratiet. Og der er endelig Dambreuses Begravelse:
Beretningen om hvordan den store Opportunist stedes til Jorden,
hvordan denne Mand, der har »elsket Magten med saa dyb en
Kærlighed, at han gerne havde betalt for at kunne sælge sig*,
følges til det sidste Hvilested med alle obligate Hædersbevisninger,
og et Øjeblik efter er glemt,–allerede da Ligfølget vender
tilbage fra Kirkegaarden, er der en og anden, som ved at fortælle,
at den afdøde var en af de „mere fremragende underkøbte" under
den sidste Regering. „Og siden blev der ikke Tale om ham mere’.
VIII
Der er i „L’éducation sentimentale" en Række Forhold mellem
Mennesker, Følelser, som lever saa at sige hver sit Liv, vokser,
hentørres eller dør. Forfatteren giver os en Venskabsfølelse eller
Kærligheds Udvikling, dens Historie. Han fortæller om de pludselige
Revolutioner i Følelsernes Verden og om Følelsernes daglige
Omskiftelse, om de smaa Tings Betydning. Han viser os, hvordan
Følelser, som skulde synes at udelukke hinanden, at ligge i Krig
med hinanden, alligevel paa samme Tid nærer og udvikler
hinanden. Han maler os Følelsernes Vekselspil. Han paaviser som
den ledende Kraft Menneskenes evige Trang til Fornyelse, — en
Kraft, som baade gør sig gældende inden for det enkelte Forhold
og som fører til nye, bringer En til at søge nye Mennesker, nye
Sjælsindtryk.
Vi véd, at Flaubert har følt stærkt og trofast som Ven —
Venskabet var for ham næsten en Religion. Det er i Samlivet
med sine Venner, det intellektuelle Samliv i fælles Interesser, fælles
Begejstring for det skønne i alle Former, han kanske har fundet
den dybeste Glæde i sit Liv. Dette har ogsaa nu og da sat sit
Præg paa „L’éducation sentimentale", men mindre end man skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
