Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
661 Gustave Flaubert
atter sammen, det er de to, der har det sidste Ord, af det hele
Galleri er det de to, der ligesom bliver siddende tilbage:
„Mod Begyndelsen af Vinteren 1869 sad Frederic og
Deslau-riers en Aften ved Kaminilden, endnu engang forsonede, ligesom
af en uundgaaelig Skæbne, en Magt i deres Natur, som altid førte
dem mod hinanden, bragte dem til at holde af hinanden." De
fortæller hinanden, hvad de har oplevet i de mange Aar, siden de
skiltes, hvad de ved om fælles bekendte, om Venner og Veninder
— men til sidst fordyber de sig i Skoleminder, i Begivenheder fra
deres første Ungdom, det er ligesom det er dette, der alligevel
staar for dem i det vakreste Lys. De genkalder sig deres Planer
fra dengang. „Det er ikke gaaet, som vi troede," siger Frederic,
„dengang i Sens, da du vilde skrive en kritisk Filosofiens Historie,
og jeg en stor middelalderlig Roman om Nogent, hvortil jeg havde
fundet Sujettet hos Froissard: „Hvorledes Messire Brokars de
Fenestranges og Ærkebiskoppen af Troyes myrdede Messire Eustache
d’Ambrecicourt". Husker du det."
Og efterhaanden som de drog deres Ungdom frem for Lyset,
sagde de ved hver Sætning:
„Husker du det?" —."
Der er en dyb Sørgmodighed i denne Bogens sidste Scene,
hvor de to Venner foretager et Resumé af deres Liv, — der er et
Spørgsmaal, som ligger under det hele: hvad har vi egentlig haft
igen for det, vi har lidt og stridt.
De mindes et uheldigt Eventyr, de havde som halvvoksne
Drenge. I Nærheden af deres Gymnasium laa der ude paa Landet
et berygtet Etablissement, relativt meget flot; der gik det Rygte,
at Ejerinden var af tyrkisk Oprindelse.
„Dette Fortabelsens Sted kastede en vis fantastisk Glans over
hele Arrondissementet. Man betegnede det ved Omskrivninger:
„Det Sted, De véd nok, — en vis Gade — nede ved Broerne".
Omegnens Forpagterkoner skalv for deres Mænd, Borgerkonerne
frygtede det for deres Tjenestepiger, fordi Underpræfektens
Kokkepige var bleven overrasket der; og det havde selvfølgelig en
hemmelig Tiltrækning for alle Ynglinge.
Nu vel, en Søndag, medens man var i Vesper, havde Frederic
og Deslauriers gjort højtideligt Toilette, plukket Blomster i Fru
Mo-reaus Have og var derpaa gaaet ud gennem Porten til Markerne,
og ad en lang Omvej mellem Vinhaverne havde de listet sig ind
hos Tyrkinden, fremdeles bærende de store Buketter; Frederic
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
