- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
670

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - A. Dam: Psykologisk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

670

Psykologisk Litteratur

Brud paa Energisætningen (Energiens Konstans) er her selvfølgelig ikke
Tale om, da der stadig føres Energi ind i Organismen udefra (gennem
Føden).

Den Tilstrømning af Energi, der efter en Bevægelses Standsning
foregaar til de Organer eller Geller, der var Sæde for Bevægelsen,
kaldes Restitution eller Reorganisation og reducerer Standsningsfaktorerne,
saa Bevægelsen Øjeblikket efter kan reproduceres. Restitutionen er ikke
blot en Betingelse for, at Forestillingerne skal kunne komme igen, men
Forf. hævder tillige med stor Klarhed, at deres Form, Styrke og
Sammenhæng, naar de kommer igen, afhænger af Variationer i Restitutionen,
Variationer, der er en Følge af de Omstændigheder, der var til Stede,
da Standsningen indtraf og Restitutionen begyndte. Denne Antagelse
stemmer for øvrigt med den af Carpenter fremsatte fysiologiske Lot for
Vanedannelsen, at Fornyelsen af Vævene former sig efter de i dem
lejrede Dispositioner, eller paradoksalt: vi lærer at løbe paa Skøjter om
Sommeren og at svømme om Vinteren.

I Selviagttagelsespsykologiens Sprog kommer Sætningen til at lyde
saaledes: Den Energibetoning, hvormed en Forestilling er standset, vil
den ved Reproduktionen dukke op med. En Række ens- eller uensartede
Standsningsomstændigheder (Gentagelse), kan skabe en Resultantbetoning.

Ud fra ovenstaaende vil det forstaas, at der kan ligge bunden
Energi ophobet i en Forsætforestilling, saa den, ofte automatisk, fører til
Udførelse af Handlingen, naar Omstændighederne kommer til at foreligge.
Fænomenet kunde sammenstilles med posthypnotiske Suggestioner.
Hand-lingsforestillingen var Genstand for Koncentration, da man standsede i
den ved Beslutningen. Derfor dukker den op med Energi. Var den
derimod et underordnet Gennemgangsled i Processen, vil den ogsaa
naar den reproduceres, selv være svag, men trække sine processuelle
Fortsættelser efter sig. Derfor vil Udførelsen af et Fortsæt berøve
Forestillingen om Handlingen dens Forsætbetoning; thi nu er denne
Handling reduceret til et. Gennemgangsled. Tanken standser ikke mere ved
den. Ligeledes kan Forsætbetoningen fjernes ved at man tænker
Forestillingen om igen, anderledes, o: bestemmer sig om. Saa bliver nemlig
Restitutionen en anden.

Endelig skal jeg med Forf.s egne Ord fremdrage det særdeles
interessante Energifænomen, som han kalder Borefænomenet.

„Man staar og søger at komme paa et Udtryk, en Tanke, som har
Forbindelse med det, man i Øjeblikket sysselsætter sig med. Det søgte
ligesom svæver en paa Tungen, men vil dog ikke frem. Kommer nogen
en til Hjælp og nævner det søgte, farer ens Tanke med en Art eksplosiv
Styrke ud i det. Ligesaa om man Dagen efter tilfældig kommer paa
det, og selv om man da ikke kan huske, hvad Brug man egentlig
tilsigtede af det. Det er altsaa ikke i det, man (associativt) søger ud
fra, at Energibeholdningen ligger. Skønt den søgte Forestilling kun
svævede en paa Tungen, anedes, er der hobet
opmærksomhedsbestem-mende Energi ind i den. — Man ,borer* altid ud fra en kendt
Forestilling, men der er aldeles ikke Opmærksomhedskoncentration om denne,
tværtimod, den kastes ligesom væk, gøres svag, for at den søgte Fore-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0674.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free