Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - A. Christensen: Ældre persisk Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
722
Ældre persisk Lyrik
Om et Par Døgn er Livet slut, — ja det er sandt, —
Lig Ørknens Vind, lig Vandet, der i Floden randt.
For tvende Dage aldrig dog jeg følte Sorg:
Den Dag, der ej er kommet, og den Dag, der svandt.
Men Omar bliver ikke staaende ved det horatsiske „carpe
diem\ Paa Bunden af Vinbægeret finder han de samme
Grublerier, som han troede at have forjaget for bestandig. Den
frygtelige Gaade rejser sig med ubønhørlig Styrke: hvad er Meningen
med Tilværelsen? hvad skal al denne pyntede Elendighed, bele
Livets forvirrede Komediespil til?
Ifald det stod til mig, jeg kom ej hid,
Ifald det stod til mig, jeg gik ej did;
Hvad baader vel den dumme Verdens Lov,
At komme, gaa og stride Livets Strid?
Jeg har Cypressens Vækst og Rosenlød paa Kind,
Jeg ofte tror mig smuk og tænker i mit Sind:
Hvorfor mon Himmelkunstneren har pyntet mig,
Da han i dette Smertenshus mig førte ind?
Sig frem, hvad er et Menneske i Grunden?
Du har, Khajjam, den rette Løsning funden:
En Fløjte, der kan pibe af og til,
En malet Lygte med en Praas i Bunden.
Bittert beklager han Menneskets sørgelige Lod, Mennesket som
det usle Kryb, der til Overmaal af Ulykke har faaet Evne til at
forstaa sin egen Intethed:
Der hersked Dag og Nat, før Du og jeg blev fød.
Og Himlens Hjul sig drejed over Liv og Død.
Træd varsomt, thi maaske er Støvet for din Fod
Et Kvindeøje, der har huset Livets Glød.
Den Verden, som du her betragter, — den er intet,
Og hvad du siger, hvad du hører, — det er intet,
vJa iler du fra Syd til Nord, — du finder intet,
Og samler i dit Hus du Skatte, — det er intet
Ja Verden er en Illusion, et tomt Blændværk, og Humbug og
Gøgl er alt det, som Mennesket praler af, ogsaa Visdommen.
De store Mænd, der nød for Kløgt og Lærdom Ry
Oj,’ over Jord forkyndte Visdoms Morgengry,
De fandt ej Vejen ud fra Livets sorte Nat,
Fortalte kun en Drom — og faldt i Søvn paa ny.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
