- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
744

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - P. Munch: Franske Folkeuniversiteter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

744

Franske Folkeuniversiteter 74-7

soiréer efter hinanden i et Folkeuniversitet ved Navn .Frigørelsen*
ude i et af de mest udprægede Arbejderkvarterer. Den første
Lørdag er det Anatole France, der læser op af .Monsieur Bergeret*
og andre af sine sidste Værker. Han læser Smaastykker om
Religionens Taabelighed og Dommernes Ufuldkommenhed, og de
3—400 Arbejdere, der er mødt, Koner og Børn medregnet, lønner
ham med stormende Bifald. Mens han hviler sig mellem to
Stykker, læser en af Arbejderne et lille Afsnit af Voltaire om
Missionærerne i Kina; det er netop i de Dage, da parisiske Arbejdere
samles til Møde efter Møde for at protestere mod den barbariske
Krigsførelse i Kina, og Bifaldet da følger ogsaa den grove Haan,
hvormed Voltaire overdængede sin Tids Missionærer, men alligevel
mærker man, hvorledes Forsamlingen fuldt vel forstaar at vurdere
Afstanden mellem Anatole Frances fine Ironi og Voltaires kraftige,
mere haandfaste Spot. Lørdagen derefter spiller saa Foreningens
Skuespillergruppe Hauptmanns „Væverne", og de to følgende
Lørdage samles man til Oplæsning af Shakespeares „Kong Lear*
og Perez Galdos „Elektra", det berømte Stykke, der i Vinter i
Spanien har givet Anledning til stormende kirkefjendske
Demonstrationer, saa ofte det spilledes. Og ikke blot i Paris byder
Folkeuniversitetet sine Tilhørere slige Ting. Da jeg i Slutningen
af Maj dette Aar kom til Nancy, havde man dér i den foregaaende
Uge spillet tre Stykker af Ibsen: Per Gynt, En Folkefjende og Et
Dukkehjem. Det var Lugné Poés Trup, der spillede, og
Forestillingerne var offentlige, men det var Folkeuniversitetets ledende
Mænd, der havde foranstaltet dem. Ogsaa i Valget af Musik og
Sang tager man pædagogiske Hensyn, og Koncerterne indledes ofte
af forklarende Foredrag. Ikke sjælden benyttes Musik og Sang ogsaa
til at samle Folk til Foredrag og lette Interessen derfor. Saaledes
ledsagedes et Foredrag om Finland, som en ung Student i Vinter
holdt i det ene Folkeuniversitet efter det andet, af finske Sange
og Melodier og Oplæsning af finske Eventyr.

Baade til Skuespil, Musik og Sang anvendes aldeles
overvejende Dilettanter fra Foreningerne selv. Den Interesse,
Professorer, Forfattere og Studenter har vist Foreningerne, spores saa
godt som ikke blandt Skuespillere og Musikere; de har nu engang
deres Plads i Boulevardkafeerne og de elegante Saloner. Meget
ofte optræder smaa Børnekor, der synger og danser, hvilket synes
i høj Grad at glæde baade Børnene og Tilskuerne.

Til alt dette kommer imidlertid ogsaa en ligefrem Undervisning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0748.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free