Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - P. Munch: Franske Folkeuniversiteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franske Folkeuniversiteter
74-7
Modstandere, blot med det Forbehold, at Foreningernes Karakter
altid skulde være „demokratisk og verdslig". Men nu hændte det,
at Deherme drev Tolerancen saa vidt, at den syntes mange at
komme i Strid med Princippet „verdslig". Han, der i sit
Temperament har noget af Sektereren og med religiøs Overbevisning
tror paa de Midler til at skabe Fremtidens ideale Samfund, som
han har udfundet, havde faaet den Idé at lade en katolsk gejstlig
tale i hans Folkeuniversitet; det var ikke af Sympati for
Kato-likerne, erklærede han, men blot for at faa Lejlighed til at besejre
ham i Diskussionen. Den første Gang var Tilhørerne nok lidt
forskrækkede, men fandt sig dog med Sindsro i det uundgaaelige;
men saa hændte det, at Socialistbladene tog fat paa Sagen; de
erklærede, at sligt var ganske utilladeligt, og da Katolikken kom
næste Gang, modtoges han af en Forsamling, der lavede et saadant
Spektakel, at Forsøget maatte opgives.
Her udaf blev en maanedlang Diskussion, hvor man ødslede
mange vrede Ord paa hinanden; i de andre Folkeuniversiteter gik
man overalt mod Deherme, kun Bellevilleforeningen undtaget;
Tolerance vilde man nok have, ogsaa over for gejstlige, saa længe det
var Protestanter, Jøder eller andet sligt, men at man skulde
udstrække den til Katolikker, det var for meget forlangt. Saa dyb
er Kløften mellem Frankrigs Fremskridtspartier og den Kirke, det
store Flertal af Landets Befolkning endnu formelt tilhører.
Efterhaanden er man dog faldet til Ro, og Striden synes ikke at have
faaet andre Følger end lidt Kølighed mellem Deherme og de andre.
Hvor stor Betydningen af den franske Folkeun
iversitetsbevægelse vil blive, er det vanskeligt at have nogen Mening om. Den
er, som saa meget andet, der har sin Oprindelse i Dreyfusaffæren,
begyndt med et overmaade stærkt Tilløb, og maaske vil der en
Tid følge nogen Slappelse. Sandsynligst er det dog, at man
vil fortsætte og naa videre frem; der findes allerede nu ved hvert
Folkeuniversitet Smaagrupper af yngre Arbejdere, hvem denne
Virksomhed meget interesserer, og som sikkert vil blive ved, saa
vidt muligt er. Det ideale Samfund, de har proklameret som
Maal, vil de jo ganske vist ikke faa ud af det, men derfor kan
Udbyttet gerne blive betydeligt. Allerede det er meget, at talrige
Arbejdere drages bort fra Beværtningslivet, og at mange af dem
faar et almennyttigt Arbejde at tage fat paa, som interesserer
dem, og paa hvis store Betydning de tror. Det er et af de Midler,
hvormed Arbejdernes ikke altfor glædelige Lod inden for det be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
