Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - P. Munch: Franske Folkeuniversiteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franske Folkeuniversiteter
74-7
Folk af andre Meninger kunde komme der og paavirkes.
I Overensstemmelse hermed aabnedes i Februar dette Aar
det første Folkeinstitut i selve Quartier Latin; et Opraab til
Arbejderne udstedtes, holdt i lignende Toner som
Folkeuniversiteternes, blot med stærk Betoning af, at man ikke vilde drive
Politik, men dog heller ikke være neutrale. Katolicismens
berømteste Navne fandtes under Opraabet: P. Bourget, F. Brunetiére,
R. Doumic, d’Haussonville, Vandal; selv en ubestemmelig som
É. Faguet var med, hvorimod en fritænkersk Nationalist som
Jules Lemaitre holdt sig tilbage. Hele 8 Medlemmer af det franske
Akademi var blandt Indbyderne, og en af dem holdt
Indvielsestalen.
Aabningsmødet blev da ogsaa lidt af en mondæn .Begivenhed.
Der var overfyldt; flere af Akademimedlemmerne var mødte, mange
katolske Damer, en Del gejstlige ledsagede af katolske Studenter
og Skoleelever og endelig en lille Flok Arbejdere. Desuden var
en Klynge socialistiske Studenter til Stede for at holde det mest
mulige Spektakel. De gjorde deres bedste, og Mødet endte under
megen Forvirring med, at Studenterne sang L’Internationale,
medens Katolikkerne svarede med Marseillaisen, som de saa smaat er
ved at gøre til deres Slagsang. Imidlertid kom Foreningen trods
alt i Gang, og ved dens første Møder samledes et anseligt
Publikum, sædvanlig 3—400. Virksomheden blev en nøje Efterligning
af Folkeuniversiteternes, blot med den Forskel, at Foredragenes
Tendens blev katolsk-konservativ. De socialistiske Studenter
vedblev en Tid at møde og tage Diskussionen op efter Foredragene.
Særlig livlig gik det til ved en Række Foredrag om „Kirkens
Betydning for Samfundet", som blev holdt af en juridisk Professor
ved Navn Chénon, der just ved samme Tid fremkaldte store
Spektakelscener ved nogle Universitetsforelæsninger, hvori han
docerede Kongedømmet af Guds Naade. Den Aften, da han i
Folkeuniversitetet havde udviklet, hvorledes Kirken med stort
Besvær havde faaet Slaveriet afskaffet, flk han Svar af en Student,
der nys havde lært hos sin historiske Professor, at Slaveriet
var bevaret længere paa Kirkens Godser end noget andet Sted.
Han forklarede det, og han sluttede saa af med at slynge ud i den
bestandig mere ophidsede Forsamling: „Der var to Maader at
befri Slaverne paa. Den ene var Revolutionen; det er vor
Maade. Den anden var at prædike kristelig Resignation for dem;
det er eders Maade. Ved den har I brugt Tiden fra Kristus til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
