- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
763

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - J. Østrup: Vort Forsvar og vor Udenrigspolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

763 Vort Forsvar og vor Udenrigspolitik



hurtigt som muligt og med saa faa Forberedelser som muligt
levnet for det danske Forsvarsvæsen.

Nu er det ganske vist, at den verdenspolitiske Situation ikke
fra en Dag til en anden antager en saadan Karakter, at det kunde
foranledige et Overfald. Alligevel tror jeg ikke, at det er
berettiget at anlægge Danmarks Forsvar paa den Forudsætning, at der
vil blive givet rigelig Tid til at forberede sig. En vigtig Faktor
netop i dette Spørgsmaal vil ogsaa vore indre politiske Forhold
blive. Med de berømte 500,000 til Brisantgranater i frisk Minde
vil i hvert Fald intet Venstreministerium og vel heller næppe
noget Højreministerium allerede ved de første Allarmsignaler vove
sig frem til omfattende Forholdsregler; hvilken Krigsminister vil
vel over for en saadan paa en Gang sorgløs og stædig og tillige
af Antimilitarisme gennemsyret Befolkning som den danske have
Mod nok til f. Eks. at rydde Forterrainet paa Nordfronten, førend
vi har Fjenden lige for Næsen af os? Og er den Betragtning
herskende i den tyske Generalstab, som Professor Delbrück betonede
for mig, da vil jo netop selv den mindste Rørelse fra vor Side
bringe Tyskland frem paa Scenen; det vilde næppe være
vanskeligt for Tyskland allerede i første Omgang gennem et diplomatisk
Tryk at standse alle Forberedelser eller hvis dette ikke frugter, da
at slaa til. Fyrst Bismarck har engang skildret en saadan politisk
Situation ved det drastiske Billede af to rejsende, der mødes i den
mørke Skov; den ene lægger Fingeren paa Aftrækkeren blot for
at være forberedt paa alle Tilfælde, men da fyrer den anden
allerede. Og det lader sig ikke nægte, at i selve Spørgsmaalet om at
faa Pistolen hurtigt op af Lommen — alle Styrkeforskelligheder i
øvrigt fraregnede — har Tyskland i selve sin Organisation et
betydeligt Forspring fremfor os. Selv om vi, hvad der vel nok
skulde kunne gøres uden at forurolige nogen, foretager betydelige
Troppedislokationer og Omordning af Garnisonerne i Fredstid til
Gunst for Københavns Befæstning, vil det at sætte Fæstningen i
Forsvarsstand for os dog bestandig være en Sag, hvor det drejer
sig om Dage, medens en tysk Troppestyrkes Overførsel til Sjælland
er noget, hvor det kun kommer an paa Timer.

Det er klart, at vi, naar Danmark skal søge sin Støtte hos
en anden Magt end Tyskland, væsentlig vil have at tage Hensyn
til Styrkeforholdene paa Søen, da det er ad denne Vej, at den
Undsætning skal komme, som jo er den stadige Forudsætning for
en heldig Gennemførelse af Københavns Forsvar. Lad os et Øje-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0767.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free