Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - J. Østrup: Vort Forsvar og vor Udenrigspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
767 Vort Forsvar og vor Udenrigspolitik
og vilde gerne have denne Sag bragt ud af Verden, især naar der
samtidig kunde opnaas politiske Fordele for Tyskland; disse Folk
arbejder tillige med de mere abstrakte Hensyn som
Pangermanismen, saaledes som den bekendte politiske Forfatter, Professor
Konrad Meyer i Würzburg, der netop for et Par Maaneder
siden har talt for en fredelig Ordning af det sønderjydske
Spørgsmaal. Det mægtige Gentrumsparti interesserer sig kun for denne
Ting, for saa vidt som der derigennem kunde aabnes en Mulighed
for en Formindskelse af Marineudgifterne. De numerisk
betydningsløse, frisindede Partier vil af rent ideelle Grunde være stemte
for en fredelig Ordning af Mellemværendet Danmark-Tyskland. Om
Socialdemokraterne har jeg intet erfaret. Vanskeligheden ved i det
hele taget at sige noget om, hvordan den tyske Regering og det
tyske Folk vil stille sig til en Tilnærmelse fra Danmark, ligger
deri, at som sagt denne Mulighed slet ikke er dem præsent; men
der er Grund til at tro, at netop det Overraskelsens Moment, som
altid vilde ligge i en eventuel dansk Forespørgsel, vilde være et
Pius for Tilvejebringelsen af et gunstigt Forhandlingsgrundlag.
Da der i Slutningen af Marts 1901 i nordslesvigske Blade
fremsattes Antydninger om Muligheden af et Mageskifte mellem Dansk
Vestindien og det danske Sønderjylland, blev disse Udtalelser, som
venteligt var, skarpt og kort imødegaaede i den officielle „Nordd.
allgem. Zeitung". Det er klart, at dette Dementi af løse
Presse-rygter paa den anden Side intet præjudicerer med Hensyn til den
tyske Regerings Holdning over for en alvorlig Henvendelse fra
Danmark angaaende de to Rigers hele indbyrdes Forhold.
Det ses let, at de to nye Momenter, der fra dansk Side
kommer ind, saa snart den eventuelle diplomatiske Aktion kommer til
at gælde Tyskland, nemlig Hensynet til Sønderjylland og Uviljen
overfor alt tysk, vil komme til at modarbejde hinanden. En
Ordning af det søndeijyske Spørgsmaal, eventuelt ved en
Grænseregulering, vil forpligte Danmark til at indlade sig dybere i Forholdet
til Tyskland, og Talen om Faren for den danske Nationalitet i
Kongeriget vil da blive stærkere og virkelig ogsaa mere berettiget.
Det var rart, om de Folk, der giver sig saa meget af med
Sønderjylland, vilde gøre sig klart, at vi under de nuværende Forhold
i Europa intet kan opnaa for dette uden at risikere noget for
Kongeriget; vil vi have en Grænseregulering, maa vi lukke Kongeriget
op for Tyskerne og saa stole paa, at vor Nationalitet er stærk
nok til alligevel — selv om vi politisk og delvis ogsaa økonomisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
