Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Hjalmar Christensen: Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnar Heiberg
773
som den ene store Livsnerve i hans Digtning. I »Tante Ulrikke"
fortæller han om Individets Kamp for at skaffe sig Luft og Lys,
Tante Ulrikke kæmper for sig selv, samtidig med at hun kæmper
for de mange, for de andre, som ogsaa trykkes ned og skubbes
til Side. I „Det store Lod" analyserer Heiberg Virkningen af en
social Omplantning, af en Flytning fra Skyggesiden til Solsiden,
–og han kommer til det Resultat, at det personlige,
Individets egen Sag, den enkeltes Lykketrang alligevel er den stærkeste
Drivfjeder i den sociale Kamp, det stærkeste Hj’ul i det aandelige
Maskineri, vi kalder Samfølelse, — Tolerance og Frisind, —
Altruisme. Den Mand, der pludselig faar alt, hvad han behøver, faar
det godt og rundeligt, saaledes som Haller i „Det store Lod", er
undergivet en farlig Fristelse, — Fristelsen til at abandonnere
sine Kammerater, melde sig ud af Laget. Med Evnen til Luksus
vokser Sansen for Luksus. Den, som sidder i Ly af det store
Figentfæ, kan skabe sig mange fine smaa Glæder, som maa
undværes af Daglønneren, af Trællen. En Flytning gaar aldrig
sporløst hen. — Endelig har Heiberg i „Folkeraadet" set Mængden,
Publikum, det store Gros under ét, som var det én Person, han
har legnet det mangehovede Uhyre, saaledes som det afspejler sig
i Parlamentarismen, og han har set det fra den komiske Side.
Han har lavet en Komedie om det Individ, som hedder
Folkerepræsentationen. Det er en gammel Tro, at de mange tilsammen
er klogere og bedre end den ene. I forrige Aarhundrede fortalte
Rousseau, — ligesom en Mængde andre Profeter, — at Folket
som Helhed var godt, det havde Ret til at styre, og det styrede
bedst. Dette har siden dengang ogsaa mange kloge Mænd
troet, men er efterhaanden kommen paa andre Tanker. Heiberg
fortæller os, at det Individ, ’som hedder Folkerepræsentationen, i
Virkeligheden ikke er bedre eller klogere end hver enkelt af os,
— tværtimod—snarere det modsatte: dummere, latterligere, mere
umoralsk, udsat for allehaande Svingninger. Og rundt omkring i
Europa synes just i vor Tid Rigsdage og Deputerkamre at
bekræfte den Opfattelse. Intetsteds træder Menneskets
Skrøbeligheder klarere for Dagen end hos disse Folkets kaarne.
Jeg har sagt, at dette Studium af de sociale Fænomener var
den ene af de bestemmende Interesser i Heibergs Digtning. Den
anden er en Trang til at finde ind til det elementære, dybest
menneskelige, oprindeligt og endeligt afgørende i vor Sjæl. En Trang
til at faa de Toner til at klinge, der er Menneskesjælens Grundakkorder.
Tilskueren 1901 49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
