Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Oktober
- Hjalmar Christensen: Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
786
Gunnar Heiberg
evig sig fornyende, ubønhørlige og ufattelige Skæbnespil. Der er
noget af den store Betragters nydelsesrige Ro i hans Kunst. Han
er i Stand til at se i forsvindende Detailler og i store Træk. Men
hans Evne til at give en indtrængende og fuldt forklarende Analyse
begrænses af hans Interesse for det maleriske. Han har ikke den
heftige Forskertrang, der glemmer alt andet, ogsaa de artistiske Krav.
* *
*
— Efter „Folkeraadet" har Heibergs Virksomhed fortrinsvis
været af journalistisk Art. I en vis Forstand er han kanske vor
første Journalist, — der er de af hans Artikler i „Verdens Gang",
som er smaa kunstneriske Mesterstykker. Et dramatisk Arbejde
skylder vi ham dog siden „Folkeraadet". I „Harald Svans Mor*
har denne vor første Journalist atter dokumenteret sit hvasse Humør
i en fantastisk straalende Skildring af den farlige sociale Magt, der
hedder „moderne Presse". Kun Skade, at den lyse Pendant,
Forfatteren har villet give Pressens mørke Aander, Harald Svans Fru
Moder, er blevet udstyret med alle Englenes Attributter. Det virker
jo lidt overraskende, naar Gunnar Heiberg præsenterer os en Dame
med hvide Vinger.
— Damen med de hvide Vinger er det eneste virkelig sentimentale
Træk, jeg kan erindre hos Heiberg. De fleste norske Forfattere
har ellers ikke sjælden deres sentimentale Øjeblikke. Heiberg har
ingen medfødte Gaver i den Retning: jeg aner derfor ikke den
hvide Dames Herkomst.
Heiberg er i sit Temperament og i sit Sprog norsk, — norsk
Østlænding. Og dog er der meget, — i hans gennemarbejdede
Reflektion, hans kølig klare Tankegang, hele hans Dannelse — som
bringer det danske Blod i Erindring. Saa er Heiberg udpræget
Bymenneske — Menneskene og deres Gerninger forekommer ham
ulige interessantere end Naturen. En smuk Gade, en dekorativ
Bygning, et lykkelig anbragt Monument taler stærkere til hans
Fantasi end noget Landskab. Han er ligesom af Hjertet
hjemmehørende i den moderne Storby, han elsker den kunstneriske
Vegetation, som udfolder sig i Paris’ Gader og Gadeliv. Uden Ros og
uden Bebrejdelse: han er den mindst bondefødte af alle norske
Forfattere. Kosmopolit i Kultur, i Aandens frie og vide Syn, i
Smag og Interesser. Men Nordmand i Temperament. Og med et
Øre for det norske Sprogs Rytme som de færreste.
Hjalmar Christensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0790.html
