Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - J. Henningsen: Fredsslutningen i Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
793 Fredslutningen i Kina
Handelskamrene i de to Riger paataget sig at anvende visse
aarlige Beløb.
Som man ser, viel Geschrei und wenig Wolle !
Ikke Spor af politisk, administrativ eller fiskal Reform af
nogen som helst Slags og intet Forsøg paa at indføre ordnede
Tilstande i Landet. Enkekejserinden faar uhindret Lov at vedblive
med at usurpere Regeringen; hendes Evnukker og mantsjuriske
Raadgivere til at beholde Embeder og Magt, Prins Tuans Søn
forbliver Tronfølger, og Kejseren, der dog havde vist Tegn paa Vilje
og Evne til at betræde Reformernes Vej, forbliver faktisk en Fange
i Enkekejserindens og hendes Mænds Hænder. Alle Drømme om
et forbedret og nyt Kina forsvinder, og enhver Kineser, der er
kendt som Ven af Europæerne og deres Kultur, vil blive jaget ud
af Landet eller slaaet ned. Dette vil fortsætte sig nogle Maaneder
eller nogle Aar, indtil et nyt Udbrud finder Sted, rimeligvis værre,
større og farligere end det sidste, og Europa vil saa atter staa
Ansigt til Ansigt med en kinesisk Krise, maaske med moskovitisk
eller japanesisk Tilsætning, som der vil kræves andre end en
Wal-dersee til at magte. Kinas eneste Chance var, at de europæiske
Gesandter som et sine qua non havde holdt paa, at den
retmæssige Kejser genindsattes i Magten med Ret til at vælge sine egne
Omgivelser og sine egne Raadgivere, mellem „Reformatorerne’’, oni
han saa syntes, men uhindret af Enkekejserinden og de
ultrakonservative Mantsjurer, der intet har glemt og intet har lært af
de seneste Begivenheder. Men det synes som om Enkekejserindens
tro Ven og Tjener, den gamle Li Hung Chang, endnu en Gang
har været for stærk for de europæiske Diplomater og gjort
dem mat med deres egne Brikker og paa deres eget Skakbræt,
hvortil vel ogsaa deres Jalousi og Frygt for hinanden i en ikke
ringe Grad har hjulpet „Kinas Bismarck".
De eneste praktiske Resultater, som Europas Stormagter har
faaet ud af dette sidste Røvertog imod Kina synes, — foruden de 250
Millioner Tæls, der hovedsagenlig vil komme ud af Lommen paa
Befolkningen i de velhavende sydlige Provinser, der intet som helst
havde med Bokserbevægelsen at skaffe — at være den, at de har
givet Rusland en længe søgt, velkommen Lejlighed til at flytte sine
sort-hvide Grænsepæle nogle Hundrede Mil længere imod Syd, til
Trods for Petersborgs højtidelige Forsikringer om det modsatte;
at de har lagt en af Kinas største Provinser øde, ihjelslaaet nogle
Titusinder af uskyldige Kinesere og jaget andre Titusinder fra Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
