Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Vendelbo: Barokstilen i italiensk Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
796
Barokstilen i italiensk Arkitektur
Høj renæssancen kan næsten kaldes en blot ideel Stil, for saa vidt
dens Mindesmærker enten ikke er fuldendte, eller er ødelagte, eller
— som i de fleste Tilfælde — kun er Tegninger og Skitser. Dens
højeste Egenskaber er koncentrerede i Bramante, der staar som
Centrum i hele den arkitektoniske Udvikling i det 16. Aarh. Selv
om man uden Tvivl tillægger ham en Del Bygninger, som han
ingen Andel har i, er der dog bevaret saa meget fra hans Haand,
at man kan karakterisere hans Stil.
Bramante er et interessant Eksempel paa Samvirken af
forskellige Landsdeles Kunst. Som hos Leonardo da Vinci udgør den
norditalienske Kunst en væsentlig Del af hans
Kunstnerejendommelighed. Derfra det lette, elegante, næsten indsmigrende, der finder
Udtryk for det idylliske saavel som for det elegiske, alt uden nogen
Patos eller Opbyden af Kraft. Hos Leonardo hindres denne
Retning i at slaa over i det fade og affekterede gennem den
florentinske Opdragelse; i Florens er Linien uden Hensyn til Følelsen
Kunstens højeste Maal. Hvad Florens er for Leonardo, er Rom
for Bramante. Først her skaber han den Stil, man sædvanligvis
betegner som Renæssancens Højdepunkt"(„Højrenæssancen*). Han
lærer at betragte Bygningen som et logisk Hele, hvori hver Del
underordnes Helheden. Det arkitektoniske Kunstværk beherskes af
et bestemt Proportionssystem, der i høj Grad reducerer Fantasiens
Indflydelse. Ornamentet bliver saa vidt mulig kun konstruktivt,
angiver de enkelte Deles Funktion, Kraften og dens Retning, men
breder sig ikke som i det 15. Aarh. overalt, hvor der er Plads
dertil. For Logikken ofres ofte Hensynet til Bekvemmelighed. Der
er en Stræben mod en absolut Skønhed som en absolut Enhed,
der kan staa ved Siden af Platos absolute Sandhed. Ved Logikkens
Hjælp tror man at kunne gaa uden om den historiske Udvikling
og skabe en Kunst, der er Udtryk for alle Tiders Stræben. At
Højrenæssancen heri er paavirket af Oldtiden i Almindelighed, er
ubestrideligt; den direkte Paavirkning indskrænker sig derimod til
en stadig nøjagtigere Reproduktion af det antikke Søjlesystem,
ogsaa den doriske Søjle anvendes af Bramante. Den hele
„Holdning" er imidlertid ganske selvstændig: en rolig Nonchalance, lige
langt fra det tunge og fra det sirlige. Bramantes Bygninger vilde
have inkarneret Renæssancens Livsglæde, dens aandelige Harmoni
saavel som dens selvbevidste Krafl.
Men denne Ligevægt og Harmoni er Bramantes personlige
Kendemærke, den har sit mest fuldendte Udtryk i hans Udkast til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
