Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Vendelbo: Barokstilen i italiensk Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
816
Barokstilen i italiensk Arkitektur
den simple, rene Melodi, der gengiver det personlige, individuelle i
Tale og Følelsesudtryk. Maalet er ikke længer et kunstigt
contra-punktisk Væv, men at forene de forskellige Stemmer til et
udtryksfuldt Hele, der ligesom har et bestemt Fysiognomi. For den
verdslige Madrigal er denne Bestræbelse lige saa karakteristisk
som for Messen, hver har kun sin Maade. Der opstaar en
polyfon Musik, hvor hver Stemme har sin egen melodiske Fonn.
medens alle i Samklang danner et harmonisk Hele.
Musikken finder nye Midler til at karakterisere, individualisere.
Instrumenterne anvendes efter deres Ejendommelighed og særegne
Stemme; Chromatikken og Dissonansen forøger Udtryksmidlerne
for det heftige, lidenskabelige. Selve Melodien bliver i sin Form
dramatisk, taler som den virkelige Lidenskab i patetisk Stil. Der er
intet vagt eller ubestemt, end mindre formløst eller karakterløst; i
den energiske, dramatisk-udtryksfuldt tegnede Melodi genkender Ti
samme Kunst som i Arkitekturens Profiler.
Selv om Musikken ikke kan udgøre en Del af den arkitektoniske
Komposition, hører den dog for Kirkens Vedkommende meget nøje
sammen med den og stemmer som paavist ganske med dens
Karakter. Sammenfatter vi i Tanken alle disse Faktorer, faar vi i
Barokkens Kirke i dens ideelle Form et saa samlet og saa energisk
talende Helhedsbillede, som det har været givet meget faa
Kunstperioder at realisere. Og der turde være al Grund til at høre op
med at karakterisere Barokken som Opløsning og Undergang.
Medens Renæssancens Arkitektur var farveløs, danner for
Barokken Farven et Bindeled mellem de tre Kunstarter, idet den
angiver Helhedsstemningen og giver den rytmiske Bevægelse større
Forstaaelighed og Klarhed. Rummet som Kunstværk udgør
saaledes en selvstændig Helhed, der bestaar ved egne Love ganske
uafhængig af alt andet. Dog Erfaringen viser, at en saadan
Samvirken af de forskellige Kunstarter fører til disses Opløsning.
Farven bliver ikke blot det forbindende Element, den opsluger de
andre Faktorer; Maleri og Plastik bliver ren Dekoration uden
psykologisk Udtryk, og efter Rokokoens forgæves Forsøg paa atter at
frembringe Helhedskunstværket, ganske vist med en anden
Farveskala end Barokken, gaar vi med det 19. Aarh. over i Farveløsheden
og Adskillelsen mellem Kunstarterne. Et samlet Udtryk for vor Tid
har vi ikke frembragt: Arkitektur, Plastik og Maleri er uafhængig
af hverandre gaaet hver sin Vej.
Karakteristisk for det 17. Aarh. er den ringe Rolle, som saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
