Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Karl Gjellerup: H. Blums Bismarck-Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Bl ums Bismarck-Erindringer
831
I Virkeligheden var Robert Blum, da han døde, længst
overfløjet af de mere radikale end liberale Elementer, som bestandig
kompromitterede Forsamlingen i Paulskirken.
Den vigtigste Del af det foreliggende Skrift udgør Samtalerne
med Bismarck efter hans Afsættelse i Varzin og Friedrichsruhe og
den sidste af disse Samtaler — eller rettere Meddelelser — angaar de
nærmere Omstændigheder ved Afskedigelsen. De ti Sider, der
handler derom og meddeler, hvad der lod sig meddele af det
formelige Foredrag, som Bismarck holdt for ham om denne
verdenshistoriske Begivenhed, er af største Betydning, da det er det eneste,
vi véd om den og i overskuelig Tid vil faa at vide, eftersom det
tredje Bind af Bismarcks Memoirer ikke udkommer i denne
Generations Levetid. De Indsigelser, der fra Familiens Side er gjort
over for enkelte Punkter, angaar kun Uvæsentligheder, som vel
kan have forskubbet sig i Hr. Blums Hukommelse, uagtet
han straks efter i Jernbanekupéen stenograferede Meddelelserne.
Urokket er navnlig den vigtige Kendsgerning, at Bismarck ikke, som
det hed sig, har indgivet en Afskedsbegæring, men tværtimod,
da Kejseren forlangte en saadan, indgav en udførlig og eftertrykkelig
Begrundelse af, hvorfor han ikke kunde tage sin Afsked: — „navnlig
i den ydre Politik kunde ingen erstatte mig; ingen besad min
Erfaring, ingen i saadan en Grad som jeg de udenlandske Magters
Tillid, som jeg møjsommelig havde erhvervet mig i en lang
Aarrække" . . . Naar der er blevet protesteret mod Rigtigheden af
enkelte Vendinger, saa er der dog mange, der i den kosteligste
Grad bærer Ægthedens Præg; fremfor alt den bidske Humor i
ilet Citat, hvormed Bismarck indleder Fortællingen om Hr. Lucanus’
Aftenbesøg d. 17. Marts.
Der Eunuch von Singapur
Sprach: „Ich bring’ die seidne Schur".
Hvem husker ikke deSmaavers, der findes over hvert Kapitel
i Walter Scotts historiske Romaner? Over dette Slutningskapitel
af en mægtig historisk Roman vil hint populære Citat om
Eu-nuchen fra Singapor blive staaende, og faa vil misunde Hr.
Lucanus hans Rolle.
Karl Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>