Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - J. S. Westrup: Militær Retsreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
849 Militær Retsreform
Militærretsreformernes Hovedopgave under hele den
besværlige Overgang fra Proletariat væsenet til „Folket i Vaaben" har overalt
været: Den moralske Sammenbygning af Folk og Hær i
Folkehæren. Paa denne Opgave har overalt Folkeviljen,
Stats-kløgten og Krigskløgten arbejdet endrægtigt sammen, fordi det
under alle Synspunkter var indlysende, at et Folkehærvæsen kun
kunde blive til Ruin for baade Folk og Land, baade i Fred og i
Krig, baade indrepolitisk og krigsmæssigt, hvis Løsningen
mislykkedes. Og nu særligt i konstitutionelle Stater: Hvorledes skulde
en Regering vel, naar denne Opgave ikke havde faaet en passende
Løsning, kunne vente at faa bevilget de stærkt forøgede Ofre for
Statskassen og Byrder for Befolkningen, som Folkehæren kræver?
Forventningen herom maatte jo være en Dumhed, ingen Regering
kunde begaa. Ganske vist lyder det Oxenstjernaske Statsmandsord,
som lystigst citeres herhjemme: „Min Søn, Du aner ikke, med hvor
lidt Klogskab Verden lader sig regere"; men man betragte netop
hans egne Landsmænd: At den svenske Verden skulde lade sig
regere til Aarsudgifter, der forøges med en Snes Millioner og derved
fordobles, og til personlige Tjenestebyrder, der hidtil har været
Befolkningen ukendte, uden at der først var skaffet den en
Lovgivning, som nogenlunde sikrede det moralske Vederlag for alle
disse Ofre — denne Dumhed har Sveriges Statsmænd jo været i
den Grad fjerne fra, at de i Aartier forud har skænket denne
Lovgivning deres alvorlige Interesse. Og lignende Forhold i alle Lande
over for denne utvivlsomme Hovedopgave.
Men var Hovedopgaven saaledes utvivlsom, saa var
Hovedmidlet til dens Løsning det ikke mindre. Thi allerede i et Par
Menneskealdre havde dette staaet urokkeligt indbanket i den europæiske
Bevidsthed, nemlig siden dengang, da Frankrig havde vist Verden,
hvorledes et „Folk i Vaaben" kunde skabes stærkt nok til at sætte
det forenede Europas Proletariathærvæsen i Knæ. Dengang havde
Bonaparte anvist Hovedmidlet: Skriv eders Love moderate og
klare men overhold dem med Fasthed, og glimrende havde
dette Middel staaet sin Prøve. Synet af ham, der — med
Kommandostaven i den ene Haand, Code Napoleon i den anden, og bag sig
Geledder, „hvori enhver Soldat var en fransk Borger" — drog
Frankrig ud af Revolutionens Kaos op til Verdens kulturbringende
Magt, indeholdt en Lære, som vel „den hellige Alliance" kunde holde
i Skammekrogen i Aartier men som intetsteds kunde glemmes. Ved
Goethe-Mindefesten mindedes man om, at selve denne germanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
