- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
876

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - L. Hammer: Fremtidens Folkeskole

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

876

Fremtidens Folkeskole 876

Nød? Hvor meget villigere vil ikke Børnene lytte til den gode
Lære, Skolen giver dem, og vende sig fra det, som de hører er
nedværdigende og slet.

Hvad skal Børnene da finde i Skolen?

De skal finde et hyggeligt Hjem, hvis de savner det, et Hjem,
hvor der vaages over, at de er sunde, at de faar Mad og Klæder,
naar de trænger dertil, som under dem Fornøjelser og
Adspredelser, som har Øje med, at deres Kræfter og Tid ikke misbruges,
naar de er uden for dets Mure, i det hele et Hjem, der i legemlig
som i sjælelig Henseende tager sig af dem paa den kærligste og
betænksomste Maade.

Det er glædeligt at kunne konstatere det Faktum, at Skolen,
maaske til Dels ubevidst, i de allersidste Aar netop har begyndt
at træde ind i det her anviste Spor, saa at det forgangne
Hundredaar ligesom har vist det kommende den Vej, det bør gaa paa.
Den er slaaet ind derpaa ved Skolepavilloner, Skolelæger,
Skole-bade, ordnede Lege, Skolerejser, Bespisning, Beklædning, ved at
kontrolere deres Arbejde uden for Skolen etc., hvilke Virksomheder
det kan have sin Interesse at se lidt nærmere paa.

U

Sko le pavillonsystemet betegner et fuldstændigt Brud med
den Udvikling, som Skolebygningsvæsenet i de sidste hundrede Aar
har fulgt: at låve saa vældige Kaserner som muligt, og hvorpaa den
sidst byggede Folkeskole i Stockholm er et karakteristisk Eksempel,
idet den rummer 80 Klasseværelser og har Plads paa én Gang
til 4000 Børn. I Modsætning hertil er det, at man i de sidste
Dage har begyndt at bygge Skolepavilloner for at gøre ogsaa selve
Skolehuset saa ligt med et idealt Hjem som muligt. De Børn,
som ikke kender andet, end at bo i trange, skumle Geller, Dør om
Dør med hundrede andre Familier, skal herigennem faa Smag paa,
hvor langt hyggeligere det er at være til Huse i smaa Hjem. De,
som under deres Opvækst flytter om maaske 10—20 Gange og
ikke rigtig faar hjemme nogetsteds, de skal her have Smaahjem
at knytte deres bedste Barndomsminder til, ligesom de Børn har
det, der er opvokset paa Landet. I England føler den Arbejder
sig ikke ret som sin egen Mand, der ikke har sit eget Hus; at faa
dette Ideal holdt frem for Børnene maa siges at have en vis
Betydning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0880.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free