Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - V. Mørck: Om Sprogundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
902
Om Sprogundervisning
eller rettede fornyede — Ideer ved sin Bearbejdelse af Felix Frankes
Pjece, ved sin Engelske Grammatik, ved Artikler i „Vor Ungdom"
og ved at høre til Ideernes Talsmænd paa Filologmødet i
Stockholm i 1886 og dér sammen med Lundell og Western danne
Foreningen „Quousque Tandem". Lundell formulerede Foreningens
Program. Det gik ud paa, at Talesproget bør lægges til Grund
ved Sprogundervisningen, at der i de Sprog, hvis Skrivemaale
afviger betydelig fra Udtalen, i Begyndelsen anvendes Lydskrifttekster,
at man begynder med sammenhængende Stykker, ikke med
løsrevne Sætninger, at Grammatiktilegnelsen sker induktivt i
Tilslutning til Læsningen, — først paa et senere Trin kommer systematisk
Grammatik — og endelig, at Oversættelse især fra Modersmaalet
indskrænkes og erstattes af Genfortælling af det læste eller
Omformninger af dette, alt sammen paa det fremmede Sprog.
Foreningen „Quousque Tandem" fik ikke just nogen stærk
Tilslutning fra Danmark. Dens Program har vel været Genstand
for en Del Drøftelse i Blade og Tidsskrifter, men mindre end man
kunde have ventet. Efter nogle Aars Tilværelse sov Foreningen
stille hen, og der kan næppe være Tvivl om, at Reformideerne har
sat mindre dybe Mærker i vor Undervisning end i alt Fald i Tysklands
og Frankrigs og maaske ogsaa i Englands. Naar nu Prof. Jespersen
15 Aar efter Stockholmermødet har udgivet en
Sprogundervisnings-metodik paa samme Grundlag som det, de nordiske Reformvenner
dengang vedtog, kunde der være Anledning til at se paa de
Vanskeligheder, Ideerne hidtil har haft at bekæmpe. Maaske de endnu
længe vil faa nok at kæmpe med, med mindre det højere
Skolevæsen skulde undergaa Forandringer af en ret grundig Beskaffenhed.
Den Tanke, at Sprogundervisningen bedst indledes med
praktiske Øvelser, og at Børn bør forskaanes for systematisk Grammatik,
er saa lidt ny, at den kan føres tilbage til Locke og Comenius.
For de moderne Sprogs Vedkommende er den hævdet med den
største Klarhed og Bestemthed af Filantropinisterne i det 18de
Aarhundrede. At den ikke fik blivende Betydning for
Skoleundervisningen ligger i, at hverken Tid eller Læreruddannelse slog til til dens
Gennemførelse. Latin og Græsk optog altfor stor en Del af
Undervisningstiden, til at de levende Sprog kunde faa den fornødne Plads.
Der klages desuden i ældre Sprogundervisningsskrifter over, at der
ingen ordentlig gagerede Docenter i levende Sprog fandtes ved
Universiteterne. Hvis der i det hele taget var Docentpladser i disse
Fag, lønnedes de saa slet, at sædvanligvis kun Udlændinge uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
